Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkisk ambassade til Udenrigsministeriet: Telefonlinje er til terrorisme

Tyrkiet har ingen sort liste over uønskede danskere og telefonlinjen, som Berlingske snakkede med i sidste uge, relaterer sig kun til terrorisme. Det oplyste den tyrkiske ambassade på et møde med Udenrigsministeriet ifølge sidstnævnte.

Den tyrkiske præsident Erdogan, hvis kontor telefonlinjen, som Berlingske ringede til i sidste uge, går til. Den tyrkiske ambassade i København afviser at man her kan angive Erdogan-kritikere. Den er kun målrettet terrorisme, oplyser de ifølge Udenrigsministeriet. Murat Cetinmuhurdar/Presidential Palace/Handout via REUTERS ATTENTION EDITORS.
Den tyrkiske præsident Erdogan, hvis kontor telefonlinjen, som Berlingske ringede til i sidste uge, går til. Den tyrkiske ambassade i København afviser at man her kan angive Erdogan-kritikere. Den er kun målrettet terrorisme, oplyser de ifølge Udenrigsministeriet. Murat Cetinmuhurdar/Presidential Palace/Handout via REUTERS ATTENTION EDITORS.

Den tyrkiske regering registrerer ikke, hvem der er kritisk over for præsident Erdogan i Danmark, og den telefonlinje, som Berlingske ringede på i sidste uge, er tiltænkt terrorisme-relaterede sager.

Det fortæller Udenrigsministeriet mandag i en pressemeddelse efter et møde med den tyrkiske ambassade.

Mødet fandt sted på opfordring fra Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), der søndag indkaldte den tyrkiske ambassade til en samtale efter at en række personer søndag stod frem i Berlingske og fortalte, at de havde fået at vide, at de var blevet angivet som »landsforrædere« til den tyrkiske regering.

»Fra tyrkisk side blev det forklaret, at de tyrkiske myndigheder ikke har et angiver-system, og at man ikke registrerer personer, der er i opposition til eller kritiske over for regeringen,« skriver Udenrigsministeriet i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Telefonlinjer, som borgere kan ringe ind med oplysninger på, er tiltænkt terrorisme-relaterede sager. Der findes således heller ikke nogen ”sort liste” med navne på personer fra Danmark, der vil kunne få problemer ved indrejse til eller udrejse fra Tyrkiet«.

Af pressemeddelelsen fremgår det desuden, at Udenrigsministeriets udenrigspolitiske direktør, Lone Dencker Wisborg, gjorde det klart for den tyrkiske delegation, at de så på forlydenderne om angiveri med meget stort alvor.

»Det blev understreget, at registrering og angiveri af borgere i Danmark til fremmede lande, herunder de tyrkiske myndigheder, vil være strafbart såfremt angiveriet kan påvises,« skriver Udenrigsministeriet.

»Derudover blev det pointeret, at enhver form for opfordring fra de tyrkiske myndigheders side med henblik på at få borgere i Danmark til at angive andre borgere, ville være uacceptabelt«.

Berlingske har dagen i gennem forsøgt at få en kommentar fra den tyrkiske ambassade i Danmark, men det er endnu ikke lykkedes. I sidste uge oplyste ambassaden, at den var under et hårdt tidspres, da ambassadøren, Mehmet Dönmez, havde nået sin pensionsalder og derfor havde forladt Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.