Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkiet protesterer over denne skulptur i København

Tyrkiets ambassade i Danmark protesterer over en skulptur, der skal opstilles i København for at mindes 100-året for det armenske folkedrab.

Sådan ser tegnestuen Invivias tegning af skulpturen til Kultorvet ud.
Sådan ser tegnestuen Invivias tegning af skulpturen til Kultorvet ud.

En ni meter høj skulptur, der efter planen skal stå på Kultorvet i det centrale København, har fået den tyrkiske ambassade til at kritisere kunstværket i stærke vendinger. Det skriver Politiken.

Skulpturen, »The Draem« (Danish Remembrance Armenian Empathy Messenger), skal stå på Kultorvet i ti dage i maj i anledning af 100-året for drabet på armeniere, som flere internationale forskere anerkender som et folkedrab.

Tyrkiet nægter at anerkende det som et folkedrab, og ambassaden kalder det i en mail til Politiken »moralsk uholdbart og juridisk ubegrundet«.

»Vi er skuffet over, at en skulptur, som beskriver hændelserne i 1915 som et »folkedrab«, vil blive opført på en af de store pladser i København,« skriver ambassaden ifølge Politiken.

Den amerikansk-armenske tegnestue Invivia står bag skulpturen, som Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har givet tilladelse til.

Lars Aslan (S), der er medlem af Borgerrepræsentationen, kalder ambassadens kritik »helt absurd« og får opbakning af kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF).

Fakta: Folkedrab eller ej

Det armenske folkedrab refererer til den tvungne massedeportation af armeniere i Det Osmanniske Rige i årene fra 1915 til 1917, hvor op mod 1,5 millioner armeniere omkom. Dødstallet er dog voldsomt omstridt.

24 lande, heriblandt Armenien, Frankrig, Argentina, Tyskland, Sverige og Rusland betegner officielt hændelserne som folkedrab.

I nogle af disse lande er det strafbart at hævde, at hændelsen ikke kan betegnes som folkedrab. Danmark har ikke officielt taget stilling med begrundelsen, at det ifølge et bredt politisk flertal er et spørgsmål for historikere og ikke for politikere.

Selve begrebet folkedrab blev defineret i FNs folkedrabskonvention fra 1948.

I konventionen forstås folkedrab som handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.