Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tvivl om behov for yderligere PET-beføjelser

Der er ikke behov for flere beføjelser til PET, mener både en juraekspert og en tidligere operativ chef i PET, selvom flere politikere har efterspurgt ekstra redskaber til tjenesten efter angrebet på Charlie Hebdo.

Efter sidste uges terrorangreb mod det franske satireblad Charlie Hebdo har flere politikere efterspurgt flere beføjelser og redskaber til Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Men det er der slet ikke brug for, lyder det ifølge Radio24syv fra flere eksperter.

»Efter min mening er PET meget succesfuldt og flot i stand til at holde terroren ude fra Danmark med de midler, der står til rådighed nu,« siger Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i PET, til Radio24syv.

Professor emeritus i jura ved Københavns Universitet Eva Smith er enig:

»Vi har jo faktisk ikke haft nogen terrorangreb overhovedet i Danmark, og vi har haft en række sager, som PET har opklaret, inden de nåede frem til det kritiske øjeblik. Så jeg synes, at de klarer deres opgave glimrende,« siger hun til Radio24syv.

Netop derfor undrer politikernes efterlysninger af flere beføjelser til PET dem begge.

»Jeg synes, det er lidt underligt, at man nu bare kommer og siger, at de skal have flere beføjelser, uden at spørge PET, hvad de mener, de har brug for,« siger Eva Smith og bemærker, at PET ikke havde ønsker om flere midler, sidst man spurgte dem.

Både justitsminister Mette Frederiksen (S) og en række politikere fra begge sider af partiskellet har i weekenden udtalt, at de er klar til at give PET de ressourcer, de har brug for.

Men Hans Jørgen Bonnichsen tror ikke, at behovet er så stort:

»Det kan da godt være, at de har brug for et par ekstra biler og noget mere »man-power« og den slags ting. Det er det kun PET, der kan svare på. Men man skal altså lige være opmærksom på, at de har været i stand til at udføre deres arbejde på fortrinlig vis,« siger han til Radio24syv.

Ifølge den tidligere PET-chef er den danske efterretningstjeneste den mindst kontrollerende i Europa, ligesom PET sandsynligvis er en af de europæiske efterretningstjenester, der har flest beføjelser.

Derfor minder han også om, at det kan resultere i, at borgernes frihed bliver indskrænket, hvis der gives endnu flere beføjelser til PET.

»Jeg har altså meget, meget svært ved at finde yderligere beføjelser, uden at det bliver på bekostning af vores privatlivs fred,« siger han til Radio24syv, og fortsætter:

»En hvilken som helst ny magtbeføjelse, man giver PET, bliver altså på bekostning af din og min og borgernes frihed.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.