Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tusinder af flygtningebørn myldrer ind i folkeskolerne

Alene i år ventes der 15.000 nye flygtningebørn i folkeskole og institutioner, en fordobling i forhold til 2015. Med eksperter i ryggen advarer lærere mod discountløsninger og spørger: Hvordan sikrer vi, at integrationen af de nye børn ikke sker på bekostning af dem, som er der i forvejen?

Sløjdlærer Jens Christian Harne fortæller Isabel (tv.) og Hala (i midten), hvordan de skal løse dagens opgave.
Sløjdlærer Jens Christian Harne fortæller Isabel (tv.) og Hala (i midten), hvordan de skal løse dagens opgave.

Savsmulden kradser i næsen, mens støjen fra slibemaskinen overdøver den i forvejen udfordrede kommunikation mellem lærer og elev. Et sæt 11-årige overarmsmuskler spændes, for et stykke træ skal makke ret. De tilhører Hala fra Syrien, som kæmper i sløjdlokalet med en genstridig tang. Men hun kæmper ikke alene. Klassekammeraten Isabel kommer til assistance, og så går der ikke længe, før lim, træ og tang sidder, som det skal.

»Du skal holde sådan her,« siger Isabel til Hala på dansk, og Hala forstår det meste, selv om hun mest siger »ja« og »nej,« når hun bliver spurgt om noget.

5.b på Usserød Skole i Hørsholm har sløjd, og eleverne laver små fine spil af træ – også Hala, som kom til Danmark for et år siden, for hun går ikke i modtageklasse. Ud overhalvanden time om morgenen, hvor hunog ti andre flygtningebørn lærer dansk, er de nemlig rykket ud i de »normale« klasser sammen med Isabel og de andre børn.

Voldsom stigning

Hala og 7.447 flygtninge eller familiesammenførte børn begyndte sidste år i skole eller børnehave i Danmark, en tyvedobling siden 2009, viser en ny opgørelse fra KL-bladet Momentum baseret på tal fra EUs statistiske kontor, Eurostat, og Danmarks Statistik. I 2009 skulle folkeskolerne håndtere i alt 375 flygtningebørn. Nu viser nye beregninger fra KL, at omkring 15.000 børn vil få opholdstilladelse i 2016 – en mildt sagt dramatisk opskrivning, som sætter Christiansborg såvel som KL-hovedkvarteret i alarmberedskab og giver rynkede pander blandt eksperter og lærere.

Tallene viser, at antallet af opholdstilladelser til børn er tredoblet fra 2014 til 2015, hvor andelen af børn blandt flygtninge og familiesammenførte var det højeste nogensinde med 41 pct. af alle opholdstilladelser. Opgørelsen viser også, at Hala og de andre familiesammenførte er hovedårsagen til stigningen, der vil sætte kraftigt præg på såvel skole- som institutionspolitikken i årevis.

På Slotsholmen, 33 kilometer syd for Usserød Skole, landede regeringen og kommunerne for nylig den såkaldte topartsaftale, som skal give kommunerne en større grad af fleksibilitet til at løse opgaven. Danmarks Lærerforening kalder aftalen en »ren sparemanøvre«.

Men integrationsopgaven er ikke umulig, mener afdelingsleder på Usserød Skole Dorthe Klint, der har ansvaret for blandt andet Hala.

»At have et par flygtningebørn i hver klasse kan jeg ikke se skulle være noget problem. I hverdagen skal der differentieres uanset, om man har flygtningebørn eller ej. Så det bliver en del af den normale differentieringsopgave,« siger Dorthe Klint.

Anne Bender Ibsen, lærer for den såkaldte multiklasse, hvor Hala lærer dansk om morgenen, tilføjer:

»Inklusion af flygtningebørnene fungerer godt, når der følger ressourcer med.«

Alle risikerer at tabe

Hos Danmarks Lærerforening følger formandAnders Bondo Christensenudviklingen med bekymring og spørger: »Hvordan sikrer vi, at de nye børn integreres i undervisningen, uden at det går ud over de andre elever? Det er kernespørgsmålet.«

»Der er meget på spil for såvel de nye børn som for de børn, der var på skolerne i forvejen. Erfaringerne er dyrekøbte – blandt andet fra inklusionsdagsordenen, hvor en række forældre med god grund har været bekymredefor, at børn med særlige udfordringer tager hele opmærksomheden til skade for undervisningen af de andre børn. Det må vi ikke gentage,« siger Anders Bondo Christensen.

I topartsaftalen lempes kravene til modtageklasser. Klasseloftet hæves fra 12 til 15 elever – og op til 18, hvis eleverne har den sproglige baggrund tilfælles, ligesomder kan undervises på tværs af fem klassetrin mod tidligere tre.

Kommunerne får også mulighed for at etablere et særligt undervisningstilbud som alternativ til modtageklasser. Det skal ikke leve op til bl.a. krav om klasseloft, timetal og lærerkvalifikationer. Undervisningen skal blot »stå mål med«, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

»Det er en ren sparemanøvre, og det vil give flygtningebørnene en dårligere undervisning. Man lægger et vildt pres på de lærere, der står for den almindelige undervisning, som flygtningebørnene skal sluses ind i,« siger Anders Bondo Christensen.

Anne Holmen er professor og leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed ved Københavns Universitet. Hun er specialist isammenhængen mellem sprog og læring, og set fra hendes stolstår kommunerne med et »reelt og akut problem« i en situation, hvor alle risikerer at tabe. Anne Holmen siger, at »topartsaftalen tager kommunernes og ikke børnenes udgangspunkt«:

»Børnene har brug for at blive kvalificeret til at fortsætte i uddannelse. Det er topartsaftalen ikke en garanti for. Der står ganske vist, at tilbud til flygtningebørn ikke må være dårligere end grundskolen. Reelt er det en discountudgave. Kommunerne får lov at suspendere alle de virkemidler, der ellers sikrer kvalitet, herunder specifikke krav til undervisernes kompetencer, og der er ikke mål, der sikrer, at børnene faktisk lærer noget. Medmindre der følger massive ressourcer med, er der god grund til at være bekymret for både flygtningebørnene og for de børn, der skal undervises sammen med dem. For vi giver køb på alt det, vi ved om, hvad god skolegang er.«

Ved høvlebænkene på Usserød Skole arbejder 5.b i mange forskellige tempi for at nå frem til det endelige resultat, og for Isabel og Hala skrider det fremad med lim og træpinde. Pædagog Hanadi Iskander er kommet forbi sløjdlokalet. Hun er uddannet pædagogassistent, og Usserød Skole har ansat hende som én af to støttepædagoger, der skal hjælpe flygtningebørn med sprog og alt muligt andet, der er nyt og anderledes. Det kan især være en fordel, når børnene lige er ankommet, for det kan være uoverskueligt med en hel skoledag, hvor man forstår langt under halvdelen af de ord, der flyver rundt i klasselokalet.

Hala blev familiesammenført til Danmark for under et år siden, og ifølge Usserød Skole lærer Hala og de andre flygtningebørn bedst, når de er uden støttehjul. Men når der en gang imellem er brug for lidt hjælp, er Hanadi og den anden støttepædagog Nora en uvurderlig hjælp for skolen i integrationen af det stigende antal flygtningebørn. Hver udenlandsk elev har også fået tilknyttet to danske kammerater, som fungerer som en hjælp i øjenhøjde. Usserød Skole mener da også, at de kan håndtere flere.

»Lige nu har vi ikke nogen bekymringer med, om der kommer for mange flygtningebørn. Men det handler om, at de lærere, der står med opgaven, skal klædes ordentligt på, og dér har vi et hængeparti. Det kræver selvfølgelig ressourcer at få udviklet lærernes kompetencer, og det er vi gået i gang med på kommunalt plan,« siger Dorthe Klint.

En stor udfordring

Når antallet af flygtningebørn stigerså eksplosivt, som det er tilfældet, kræver det fleksibilitet og nye redskaber, mener undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der fremhæver netop den måde, som Hørsholm arbejder med børn som Hala på.

»Vi giver kommunerne større fleksibilitet. Vi ved fra litteraturstudier og fra erfaringerne i kommunerne, at der er gode erfaringer med at integrere børnene på en anden måde, end det er sket hidtil i modtageklasser. Blandt andet i Hørsholm, hvor man arbejder med at integrere børnene direkte ind i klasserne,« siger Ellen Trane Nørby.

Samtidig peger ministeren på, at der er børn, der er så traumatiserede, når de kommer hertil, at de ikke kan modtage almindelig undervisning hverken i modtageklasser eller i almindelige klasser.

»Derfor giver vi kommunerne mulighed for at lave løsninger uden for folkeskolen, hvor der i første omgang arbejdes med nogle andre kompetencer i forhold til undervisningen. Her kunne socialrådgivere, psykologer og andre børnesagkyndige spille en rolle.«

Erkender du, at der er en risiko for, at det skader undervisningen for de børn, der var i skolerne i forvejen?

»Det afhænger af, hvordan man organiserer tingene og håndterer opgaven. Det har vi ikke været gode nok til tidligere.Vi skal tillade kommunerne den fleksibilitet, så de kan tilrettelægge tilbuddene på en anden måde,« siger Ellen Trane Nørby.

I Danmark er der 1.313 folkeskoler og omkring 600 friskoler. Hvis de nye børn alle skulle i skole i år og blev ligeligt fordelt, ville det være tre-fire elever pr. skole i 2015 og det dobbelte i 2016.

»Det er en håndterbar størrelse. Men børnene fordeles ikke ligeligt.Derfor er der områder, hvor opgaven skal løftes, så fagligheden ikke kompromitteres for alle. Det er en stor udfordring, men ingen har interesse i discountløsninger, og kommunerne har pligt til at sikre, at deres tilbud ikke ender sådan,« siger Ellen Trane Nørby.

For KL har fleksibilitet været et afgørende mål i topartsforhandlingerne. Senere på foråret venter forhandlinger om økonomi, hvor opgavens størrelse ifølge Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg og formand for KLs arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, taler for sig selv:

»Det her kommer til at koste mange penge, og det er ikke en sparemanøvre. Der skal tilføres rigtigt mange flere penge til folkeskolen, hvis vi skal lykkes med at gøre børnene til aktive samfundsborgere. Vi skulle nødig havne i en situation, hvor vi skal finde pengene til integrationsopgaven i normalundervisningen. Men vi har også brug for større fleksibilitet.Det er der lagt op til med topartsaftalen, og det er vi tilfredse med,« siger han.

Forstår bekymringen

Grebet rigtigt an bør skolernes integrationsopgave ikke ske på bekostning af de børn, der var der i forvejen, mener Aalborg-borgmesteren:

»Nogle børn har særlige behov, andre kan gå direkte i almindelig skole, hvis de får intensiv sprogundervisning og pædagogopbakning. Det handler om at være god til at vurdere de børn, man får.«

Men er det ikke forståeligt, hvis forældre rundt omkring frygter, at integrationen af flygtningebørn sker på bekostning af de børn, der er der i forvejen?

»Jeg har selv tre børn i folkeskolen, og jeg forstår godt bekymringen. Man er altid optaget af, om børnene trives og lærer noget. Men som samfund er vi nødt til at sige, at vi må hjælpe hinanden. Jeg tror på, at vi kan lykkes på en ordentlig måde. Det værste, vi kan gøre nu, hvor vi sandsynligvis får 15.000 nye børn i 2016, er at afskære dem adgangen til folkeskolen,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.