Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tumult i retten: Drabstiltalt kastede kande efter medtiltalt

En mand blev lagt ned på gulvet af flere betjente, efter at han i retten havde kastet en kande med vand.

Der var i dag tumult i Retten på Frederiksberg, hvor sagen om tre mænd, der er titalt for et tredobbelt drab i 2015, er igang.
Der var i dag tumult i Retten på Frederiksberg, hvor sagen om tre mænd, der er titalt for et tredobbelt drab i 2015, er igang.

Der blev sat et pludseligt punktum for tirsdagens retsmøde i en sag, hvor tre mænd er tiltalt for at stå bag et tredobbelt drab begået i 2015.

Årsagen til det pludselige stop var tumult, der i nogle minutter skabte kaos i Retten på Frederiksberg.

En af de tre tiltalte kastede uden varsel en kande med vand efter en af de andre tiltalte i sagen, hvorefter politiet kastede sig over den første og fik ham ned på gulvet.

Det var den 25-årige BR, der kastede kanden. Han sigtede efter 33-årige IR, der efterfølgende tørrede sit ansigt. Det så ud som om, at IR blev ramt i nakken.

Fem betjente var hurtigt over BR, der siden blev ført ud af retten efter at have råbt efter både dommerne, sin forsvarer og de andre tiltalte.

Tilhørerne i salen råbte og styrtede hen til den glasvæg, der adskiller retten fra fremmødte pårørende og pressen.

Et vidne blev også ført ud af retten. Han er bror til BR, men nægtede at udtale sig.

»Jeg ønsker ikke at svare på spørgsmål fra hverken anklager eller forsvarere,« sagde han i vidneskranken.

Kanden blev kastet, mens det blev diskuteret, hvorvidt anklageren kunne få lov at pålægge vidnet at afgive forklaring.

Retssagen handler om drabene på tre unge mænd. De blev dræbt i november 2015. De lå og sov, da de blev skudt midt om natten.

IR afviser, at han på nogen måde provokerede BR til at kaste kanden.

»Jeg sad bare og så på hans (BR's, red.) bror,« sagde han til anklageren og betjente.

Han sendte efterfølgende smil til sine pårørende på tilskuerrækkerne, mens hans bord og gulvet ved hans plads blev tørret af.

Nævningene blev bedt om at forlade retslokalet, mens uroen stod på. Også de juridiske dommere trak sig tilbage.

Forsvarerne, specialanklager Jakob Buch-Jepsen og dommerne drøftede efterfølgende situationen i et tilstødende lokale. Her blev det besluttet at hæve retten resten af dagen.

I alt tre mænd sidder tiltalt for det tredobbelte drab.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.