Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tui-fly mod København sikkerhedslander i Stockholm

Et fly fra Thailand mod København er sikkerhedslandet i Stockholm, oplyser rejseselskab til Ekstra Bladet.

Rejseselskabet Tui oplyser, at et fly er nødlandet i Stockholm. Flyets destination var København. Arkivfoto.
Rejseselskabet Tui oplyser, at et fly er nødlandet i Stockholm. Flyets destination var København. Arkivfoto.

Et fly fra rejseselskabet Tui, der søndag skulle flyve fra Krabi i Thailand til København, er i stedet landet i Stockholm. Det oplyser rejseselskabets pressechef Christian Grandjean.

Flyet skulle fragte 294 passagerer - heriblandt ti børn - hjem fra ferie.

På turen fra Thailand oplevede flyet mere modvind end forventet. Da der samtidig var tågedis over København, vurderede piloten, at han ikke havde tilstrækkelig brændstof til en eventuel komplikation af landingen.

Der var dermed tale om en sikkerhedslanding og ikke en nødlanding, da der på intet tidspunkt var fare på færde. Tui oplyser desuden, at der på intet tidspunkt har været fejl på flyet.

Flyet med flynummeret 12375 fra Krabi, Thailand, skulle være landet i København klokken 15.30 og var blevet en smule forsinket undervejs. Flyet landede i stedet i Stockholm ved 16-tiden.

Christian Grandjean oplyser, at personalets flyve/hviletider ikke tillader en flytur til København søndag aften. I stedet vil flyet fuldføre den sidste del af turen mandag.

Tui har i første omgang givet passagererne madkuponer til aftensmad og morgenmad samt et hotelværelse.

Ifølge Ekstra Bladet oplyser en passager, at flyet efterfølgende ikke kunne flyve videre, fordi den pilot, der skulle overtage flyet, var kørt galt på parkeringspladsen.

Den oplysning kan Christian Grandjean hverken be- eller afkræfte.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.