Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trumps fortalelser bryder spionernes grundregler

Hvis Donald Trump har afsløret hemmeligheder til russiske diplomater, er grundreglerne for opførsel brudt.

USAs præsident, Donald Trump, afslørede tophemmelige informationer over for den russiske udenrigsminister og den russiske ambassadør under et møde i Det Hvide Hus i sidste uge. Det oplyser nuværende og tidligere amerikanske embedsmænd ifølge The Washington Post.
USAs præsident, Donald Trump, afslørede tophemmelige informationer over for den russiske udenrigsminister og den russiske ambassadør under et møde i Det Hvide Hus i sidste uge. Det oplyser nuværende og tidligere amerikanske embedsmænd ifølge The Washington Post.

Det er uhørt og et brud på grundreglerne inden for efterretningstjenester, hvis USA's præsident, Donald Trump, uforvarende er kommet til at dele hemmelige efterretninger med Ruslands udenrigsminister og diplomat.

Ifølge Washington Post fortalte Donald Trump i sidste uge detaljer om efterretninger til de to russiske udsendte under et møde i Det Hvide Hus.

Detaljerne kan ifølge avisen bruges til at identificere kilden til efterretningerne. Samtidig skulle det være information givet til USA af en udenlandsk efterretningstjeneste.

»Jeg skal ikke kunne afvise, at det er sket før i verdenshistorien, men jeg mindes det ikke,« siger seniorforsker hos DIIS Flemming Splidsboel.

Hvis artiklen er sand, så er de grundlæggende regler brudt ifølge militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Mikkel Storm.

»Man afslører ikke kilder og metoder til efterretninger. Det står på side et under billedet i håndbogen.«

»For det andet så har han brudt det, man kalder tredjelandsreglen. Den står lige under første regel på side et i håndbogen under billedet,« siger analytikeren.

Reglen går i sin enkelthed ud på, at man aldrig videregiver information, man har fået fra andre lande.

Ud over, at det kan kompromittere deres arbejde, så risikerer man at spolere informationen. Det er nemlig ikke er til vide, om information så er bekræftet af to uafhængige kilder, eller den ene kilde blot videregiver første kildes information.

»Et brud på tredjelandsreglen er et kæmpe no-go. For det første bryder man ikke sin partners tillid, og for det andet er det totalt amatøragtigt, fordi det kan give falske bekræftelser,« siger Mikkel Storm.

Mens det er uhørt og et bud på al skik, så tror ingen af de to forskere, at episoden vil få alvorlige konsekvenser for det internationale efterretningssamarbejde.

»Det vil højst sandsynligt blot give krusninger i overfladen. USA er langt den største indsamler af information i efterretningsverdenen og sidder så at sige i toppen af pyramiden,« siger Flemming Splidsboel og fortsætter:

»Hvis det nu havde været Tyrkiet, så kunne man forestille sig, at kilderne til landets efterretningsvæsen tørrede ud. Men det er sværere at se for USA. Samtidigt skal man huske på, at der er godt samarbejde organisationerne imellem, som nok skal fortsætte.«

Mikkel Storm noterer sig:

»Det er svært at lægge USA på is.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.