Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tropiske tilstande varer ved: Efter alt at dømme blive lørdag årets hidtil varmeste dag

Sommeren begynder officielt fredag, og lørdag kan varmen nå nye højder for i år med omkring 30 grader.

Sol og sommer på Bellevue Strand, torsdag den 31 maj 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Sol og sommer på Bellevue Strand, torsdag den 31 maj 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Højtrykkene har bidt sat fast over Danmark, og allerede på denne sommers anden dag vil der efter alt at dømme blive sat ny varmerekord for 2018.

»Det er efterhånden svært at finde nyt at sige. Så snart et højtryk forsvinder, så bliver der bygget et nyt op. Derfor byder de kommende dage igen på masser af solskin, meget høje temperaturer og ingen nedbør,« siger Anja Bodholdt, vagthavende meteorolog ved DMI.

Den hidtidige varmerekord for i år blev målt onsdag den 30. maj med 29,3 grader. Men den kommer ikke til at holde weekenden over, vurderer Anja Bodholdt.

»Lørdagen bliver den varmeste dag denne weekend med masser af solskin, og der er god mulighed for temperaturer omkring 30 grader flere steder i landet,« siger hun og peger på Vestjylland, Vestsjælland og hovedstadsområdet, som nogle af de steder hvor den to dage gamle rekord kan blive overgået.

Hvis heden bliver uudholdelig, skal man søge mod kyster med pålandsvind hvor det vil være lidt mere svalt.

»Alternativt kan man finde haveslangen frem,« foreslår DMI's vagthavende.

Fredag bliver også en flot sommerdag.

»Igen med masser af solskin og mellem 23 og 28 graders varme. Så årstiden og vejret passer sammen, nu hvor sommeren begynder,« konstaterer Anja Bodholdt.

Ved østvendte kyster vil det blive en anelse køligere. Omkring 20 grader.

Søndag går vinden om i nordvest og tiltager en smule. Og så bliver det knap så varmt som lørdag.

»Men det er altså ikke sådan, at søndagen byder på store ændringer. Vi vil fortsat få masser af solskin og temperaturer vil ligge mellem 23 og 28 grader. Langs vestvendte kyster lidt lavere, fordi varmen rykker mod øst,« siger Anja Bodholdt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.