Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trods natjob står slagteriarbejder alligevel til udvisning

Mohamed Ibrahim står til at blive udvist, selv om han tjener mere, end det kræves for at få opholdstilladelse.

Mohamed Ibrahim står til at blive udvist, selv om han tjener mere, end det kræves for at få opholdstilladelse.
Mohamed Ibrahim står til at blive udvist, selv om han tjener mere, end det kræves for at få opholdstilladelse.

Den somaliske slagteriarbejder Mohamed Ibrahim står alligevel til udvisning, selv om et skifte til natholdet på slagteriet Tican i Thisted skulle sikre, at han tjente nok til at opnå opholdstilladelse efter den såkaldte beløbsordning.

Det chokerer Mohamed Ibrahims advokat, Julia Jensen, skriver DR P4 Midt & Vest.

»Jeg føler, man går efter manden og ikke længere efter bolden,« siger hun til mediet.

Ifølge beløbsordningen i Udlændingeloven skal man minimum tjene 418.000 kroner om året for at få opholdstilladelse efter beløbsordningen.

Med skiftet til natholdet kommer Mohamed Ibrahims gennemsnitlige akkord op på en årsløn på 422.000 kroner.

Men i en partshøring skriver SIRI, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at den ikke vil lægge akkordløn til grund for afgørelsen - kun garanteret løn.

Akkordløn beregnes ud fra mængden af arbejde, man udfører, og ikke arbejdstid, og derfor står Mohamed Ibrahim nu til at skulle forlade landet.

Advokat Julia Jensen mener, at SIRI er gået for langt i deres formålsfortolkning af paragraffen. Hun opfatter sin klients løn som en garanteret standardløn.

Akkordløn bliver nemlig ikke nævnt i lovgivningen om beløbsgrænsen - kun grundløn, indbetaling til arbejdsmarkedspensioner og udbetalte feriepenge.

»Jeg ser, man lukker den ene mulighed efter den anden for at give Mohamed mulighed for at generhverve sin opholdstilladelse. Og det synes jeg er fuldstændig utilstedeligt,« siger hun til DR P4 Midt og Vest.

Julia Jensen forventer, at SIRI afgør sagen endeligt i løbet af en måned.

Mohamed Ibrahim blev landskendt, da han i januar stod frem i medierne, efter at Udlændingestyrelsen i januar inddrog hans opholdstilladelse, selv om han taler dansk og er i arbejde.

Det skyldes, at Udlændingestyrelsen vurder, at Somalia, som Mohamed Ibrahim flygtede fra i 2013, nu er sikkert nok til, at han kan vende hjem.

Hans arbejdsgiver slagteriet Tican flyttede ham efterfølgende til natholdet, for at han kunne få opholdstilladelse efter beløbsordningen, men det ser altså ikke ud til at lykkes.

Flere hundrede somaliere står i samme situation som Mohamed Ibrahim efter den nye vurdering af Somalia.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.