Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trods lang venteliste: 100 kvinder er blevet afvist som ægdonorer

Flere kvinder vil gerne donere æg efter, at beløbet for ægdonation sidste år steg til 7.000 kroner. Men pengene er ikke fulgt med til klinikkerne, som ikke har råd til at honorere donorerne.

Arkivfbillede fra Dansk Fertilitetsklinik. Her er vi til stedet under en scanning, der tjekker, hvornår patienten er klar til en kunstig befrugtning.
Arkivfbillede fra Dansk Fertilitetsklinik. Her er vi til stedet under en scanning, der tjekker, hvornår patienten er klar til en kunstig befrugtning.

På trods af en lang venteliste med håbefulde kvinder, der brændende ønsker at modtage donoræg, har Rigshospitalets Fertilitetsklinik måtte afvise omkring 100 kvinder, der ønskede at donere æg. Det oplyser klinikchef Søren Ziebe til DR P4 København.

Flere kvinder er ellers begyndt at melde sig til at donere æg efter, at beløbet for at give æg sidste år steg fra 2.400 til 7.000 kroner. Beløbet blev hævet for at få flere kvinder til at donere æg, da ventetiden på at modtage ægdonationsbehandling på for eksempel Rigshospitals Fertilitetsklinik er op til 2,5 år. Det skriver DR P4 København.

Men pengene er ikke fulgt med til de offentlige fertilitetsklinikker, som ikke kan honorere kvinderne, der vil give æg eller betale for at udføre selve ægdonationsbehandlingerne.

»Vi har over 60 kvinder stående på venteliste, som har behov for de her donoræg. Nogle af dem har stået på listen i op til 2,5 år. Samtidigt skal vi sige til kvinder, der gerne vil hjælpe, »tak for at du vil hjælpe, men nej tak – vi har ikke råd,« siger Søren Ziebe, som er klinikchef på afdelingen, til DR P4 København.

De manglende penge skyldes, at Danske Regioner og Sundhedsministeriet er i langstrakte forhandlinger om finansieringen.

»Nogle gange sætter man ting i gang for hurtigt. Og det er muligvis et af eksemplerne her. Vi har hævet beløbet inden, at vi har afklaret økonomien. Det er lidt det, som er gået galt her,« siger Ulla Astman, som er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Ulla Astman oplyser, at Danske Regioner forventer, at forhandlingerne om finansieringen falder på plads i løbet af foråret.

Og i mellemtiden vælger de mange kvinder på ventelisterne måske at gå nye og mere usikre veje, siger Nina Lynggaard, som er formand for Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse.

»Nogle ser sig nødsaget til at tage til udlandet. Det kan være meget utrygt at skulle til et andet land og få doneret æg, for man forstår ikke sproget, reglerne og hvad der skal ske,« siger Nina Lynggard til DR P4 København.

Det har ikke været muligt at få et interview med fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V), men ministeren skriver følgende i en mail til DR P4 København:

»Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige om at sikre finansiering til eventuelt øgede offentlige udgifter som følge af aftalen, og i øjeblikket er der derfor økonomiske forhandlinger med regionerne om sagen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.