Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trods hidsig børnehave-debat: Mor og far er tilfredse med livet på gul stue

Hvornår er en børnehave eller vuggestue god? Ny TNS-Gallup måling for Berlingske viser, at danske forældre i høj grad er tilfredse med den daginstitution, deres barn er i. En måling der rammer ned i den hidsige debat om kvaliteten af daginstitutioner.

Kathrine Busch har kun lovord tilovers for institutionen Himmelrummet på Østerbro, hvor sønnen Frederik går. Om kort tid får han følgeskab af lillebror Christian. Foto: Thomas Lekfeldt
Kathrine Busch har kun lovord tilovers for institutionen Himmelrummet på Østerbro, hvor sønnen Frederik går. Om kort tid får han følgeskab af lillebror Christian. Foto: Thomas Lekfeldt

Når danske forældre hver morgen afleverer lille William eller Sofia til pædagogerne i børnehaven, sker det med en grundlæggende følelse af tilfredshed. Selv om forskere, politikere og fagfolk kritiserer de manglende voksenhænder og sparerunder på stuerne, er langt størstedelen af forældrene glade for det sted og de rammer, deres barn færdes i fra otte til 16, mens far og mor er på arbejde.

Det viser en ny TNS Gallup-måling for Berlingske blandt forældre til børn i vuggestuer og børnehaver over hele landet. Her svarer knap ni ud af ti forældre, 88 procent, at de er meget tilfredse eller overvejende tilfredse med deres barns institution. En tilfredshed, der er ligeligt fordelt mellem fædre og mødre.

Forældrenes store tommelfinger opad til livet på gul stue står ellers i skærende kontrast til debatten om kvaliteten i daginstitutionerne, hvor der med jævne mellemrum bliver tordnet mod for få hænder, for lidt voksenkontakt, ingen pædagoger at aflevere til og børn uden voksenopsyn.

Hos pædagogernes fagforbund, BUPL, ser formand Elisa Bergmann snarere målingens resultat som et tegn på, at forældre i dag har vænnet sig til en kritisabel virkelighed.

»Politikerne og kommunerne henviser altid selv til de her tilfredshedsmålinger, der viser, at forældre er tilfredse, og derfor behøver man ikke gøre mere ved det. Men vi giver ikke forældrene noget valg, så spørgsmålet er: Stiller folk sig bare tilfreds med det, de får, eller er tilfredsheden udtryk for god kvalitet? Jeg tror selv på det første,« siger hun.

Dykker man længere ned i mors og fars oplevelse af den konkrete hverdag på stuerne, viser det sig, at halvdelen af de adspurgte forældre har oplevet, at der ikke var voksne nok til at stimulere børnene, 39 pct. har overværet, at et barn tydeligt manglede voksenhjælp, men at pædagogerne var fraværende, mens knap hver fjerde forælder, 23 procent, har følt sig utryg ved at aflevere deres barn i institution.

»Jeg tror, at tilfredsheden handler om, at forældre har stor tillid til pædagogerne, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er problemer med rammerne og tiden i institutionerne,« siger Elisa Bergmann.

Forældre ved ikke, hvad de ikke får

Den vurdering er Forældrenes Landsforening, FOLA, enig i. Formand Dorthe Boe Danbjørg synes, at det er positivt, at forældre er tilfredse, men mener, at det først og fremmest er pædagogernes indsats, forældrene bedømmer, når de bliver spurgt ind til børnehavens kvalitet.

»Vi forældre bliver mødt af et personale, som knokler for vores børn og for at få hverdagen til at hænge sammen på trods af forholdene, og jeg tror, at det ses i forældrenes svar. Jeg er også tilfreds med måden, systemet fungerer på, for jeg kan få mine børn passet, mens jeg er på job, men det betyder ikke, at jeg ikke også er kritisk og vil forbedre vilkårene, som er blevet meget ringere over tid,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

Ifølge BUPLs beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik var der i 2015 cirka 11 procent flere tre-femårige børn pr. pædagog og otte pct. flere nul-toårige børn pr. pædagog end i 2009. En undersøgelse fra analysefirmaet Bureau 2000 viser, at mens der i 1986 var en voksen pr. 7,5 børnehavebørn, var tallet i 2011 nået op på 11,6 børn pr. voksen.

Dorthe Boe Danbjørg mener, at netop tidsperspektivet spiller en vigtig rolle for forældretilfredsheden. Mange forældre med børn i institutionsalderen var slet ikke forældre, dengang forholdene var markant bedre.

Men betyder det, at forældre i virkeligheden er mere utilfredse, end de selv tror?

»Nej, det vil jeg ikke sige, men jeg tror, at vi vænner os til ting. Vi ved ikke, hvad vi ikke får, og da min søn startede i institution, var det helt normalt at tage i Zoologisk Have og på spændende ture væk fra børnehaven, men forældre i dag ved ikke, at det kunne være og har været sådan, og derfor accepterer vi tingenes tilstand,« siger hun.

Forsøg på altid at finde hår i suppen

Børneminister Ellen Trane Nørby (V) mener derimod, at målingens resultater er et tegn på, at forældre er glade for landets dagtilbud, og det matcher Social- og Indenrigsministeriets egne tilfredshedsundersøgelser. »Forældretilfredsheden er en kontrast til det klagekor, jeg nogle gange hører om, hvor frygteligt det hele er. Men det betyder ikke, at tingene ikke kan blive bedre, eller at vi ikke skal sikre endnu mere kvalitet for de mange penge, vi bruger på området,« siger ministeren.

Hun er uenig med BUPL i, at tilfredsheden kan forklares med, at forældre blot har vænnet sig til ringere vilkår på børneområdet, fordi der kun forefindes ét pasningstilbud.

»Det er et forsøg på altid at skulle finde hår i suppen i stedet for at fokusere på en grundlæggende tilfredshed blandt forældre. Tilfredsheden er høj, og det er jeg glad for, for det understreger, at vi lykkes med mange af de ting, vi gør på området,« siger Ellen Trane Nørby, som ikke har planer om at indføre minimumsnormeringer:

»Man kan ikke bare løse tingene ved at indføre normeringer, for det handler også om ledelse, organisering og en bevidsthed om, hvordan den enkelte institution bruger sine ressourcer. Om tiden bliver brugt med børnene eller på processer, som kan organiseres på en anden måde,« siger Ellen trane Nørby, som derfor har nedsat et udvalg til at se på det.

Masser af varm luft og hykleri

Professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet Dion Sommer har længe været kritiker af forholdene i børnehaver og vuggestuer. Som forsker mener han, at kvalitet helt indiskutabelt er lig med gode normeringer.

»Forskningen siger, at normeringer er vigtige, og enten har politikerne ikke læst den, eller også er de bare ligeglade. Der er en stor benægtelse om, at normeringer ikke betyder ret meget. Man undgår behændigt at tale om, at når man skærer med den ene hånd, ødelægger man kvaliteten med den anden. Der er en masse varm luft og hykleri her,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.