Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trods evig brok: Danskerne rejser glade med tog

Langt de fleste danskere er tilfredse, når de rejser med tog, viser en landsdækkende undersøgelse. Men køreplaner, informationstavler og toiletter skal strammes op, lyder fra det fra passagerne. Trafikselskaber erkender plads til forbedring, og transportministeren vil bruge passagernes svar til at løfte den kollektive togtrafik.

Trods meget brok over DSB, er de fleste passagerer faktisk tilfredse med turen.
Trods meget brok over DSB, er de fleste passagerer faktisk tilfredse med turen.

»Uduelige amatører«, »I skylder sgu en del kvajebajere efterhånden« og »stram op« er blandt opråbene fra sure togpassagerer på Metroselskabets og DSBs Facebook-side.

Togselskaberne må ofte lægge øre til kritik, når de hver dag fragter skolebørn, arbejdende pendlere og pensionister rundt i landet. Forsinkelser, aflysninger og ståpladser er absolut ikke noget, der passer ind i en travl hverdag.

Men langt de fleste passagerer er faktisk fint tilfredse, når de rejser med tog.

Det viser en ny national undersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen har foretaget blandt 12.000 togpassagerer. Otte ud af ti er alt i alt fint tilfredse med togrejsen, og det overrasker Forbrugerrådet Tænks direktør, Lars Pram.

»Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der har været stor utilfredshed med togdriften i de første måneder af 2016. Vi ved, at DSB i årets første fire måneder har udbetalt dobbelt så mange rejsetidskompensationer, som de havde regnet med. Derfor er jeg lidt overrasket over, at tilfredsheden er så høj,« siger Lars Pram.

Ikke værdi for pengene

Det er første gang, at tilfredsheden med den kollektive transport bliver kortlagt på tværs af trafikselskaber. Tilfredshedsmålingen vil fremover udkomme to gange årligt baseret på ca. 18.000 besvarelser hver gang, hvor passagerne blandt andet vurderer toiletter, parkeringsforhold og informationer ved forsinkelser.

I denne omgang har DSB, Arriva Tog, Metroselskabet og Nordjyske Jernbaner deltaget, og selskaberne får altså generelt en god anmeldelse af passagererne.

På et punkt falmer tilfredsheden hos togpassagerne dog væsentligt. For når de skal bedømme sammenhængen mellem rejsens værdi og rejsens pris, erklærer kun halvdelen sig tilfredse, og hver femte mener ikke, man får nok for pengene.

Den utilfredshed ser Lars Pram som et »kraftigt signal« fra passagerne til togselskaberne.

Derfor har Passagerpulsen udarbejdet fem anbefalinger i en prioriteret rækkefølge, som politikere og trafikselskaber skal forbedre, hvis togrejsens værdi skal være tilsvarende rejsens pris.

Første punkt er: »Køreplaner skal være troværdige«.

»Mange af os bruger toget til at komme på arbejde, nå frem til en undersøgelse på hospitalet eller til en familiefest, og vi er faktisk ret afhængige af, at vi når frem til det tidspunkt, vi har planlagt,« siger Lars Pram.

De fire andre steder, der skal forbedres, er informationen ved forsinkelser, muligheden for en siddeplads, parkeringsforholdene ved stationerne og selve rengøringen på stationer og i tog.

DSB ændrer køreplan

Hos DSB er man enig i, at kunderne først og fremmest skal kunne stole på køreplanen, og selskabet erkender, at det ikke til fulde har været tilfældet i år.

»Det er alfa og omega for vores kunder, at vi leverer tog til tiden, og vi må være ærlige at sige, at vi har haft en driftssituation i den seneste tid, som ikke har været tilfredsstillende på fjern- og regionaltog,« siger Aske Wieth-Knudsen, der er chef for forretningsudvikling i DSB, og tilføjer:

»Vi justerer køreplanen til august, så den bliver mere pålidelig for passagererne.«

Også toiletterne på DSBs stationer får et eftersyn. I undersøgelsen fra Forbrugerrådet Tænk svarer hele 60 pct., at de er utilfredse med toiletterne på landets stationer. Men her bebuder DSB nu bedring. Inden udgangen af 2016 påbegynder selskabet således renovering af toiletter på 30-40 større stationer.

Det glæder pendlerrepræsentanten for Roskilde Pendlerklub, Danny W. Pedersen, men for ham er det dog mere afgørende for toget som en attraktiv transportform, at passagererne kan få et sted at sidde, og ifølge pendlerrepræsentanten er det særligt svært mellem kl. 7 og 8.

»Vi plejer at sige, at der er ståpladsgaranti, hvis du skal afsted i det tidsrum,« siger Danny W. Pedersen og tilføjer:

»Der er proppet med passagerer både i mellemgangene og inde ved sæderne. Du kan ikke engang læse Metroxpress, for der er ikke plads til at folde den ud.«

Ifølge Aske Wieth-Knudsen fra DSB kan det ikke lade sig gøre at sætte flere vogne ind på kort sigt, da de er på skinnerne allerede. Men DSB forsøger at lokke nogle passagerer væk fra de overfyldte afgange ved billigere billetter på skæve tidspunkter, oplyser han.

»Fremover kommer vi til at sælge langt flere Orange-billetter, end vi har gjort tidligere for at flytte nogle af de passagerer, der er fleksible i forhold til rejsetid, væk fra myldretidstrafikken,« siger Aske Wieth-Knudsen.

Pendlere savner sammenhæng

På strækningen mellem Aarhus og København, hvor Anders Nymand er pendlertalsmand, efterlyser pendlerne bedre sammenhæng i den kollektive trafik, fortæller han.

»Hvis det ene tog er forsinket en smule, kører det næste bare for næsen af dig, og så kan du altså risikere at stå og vente i en time på at komme videre, og det er jo helt hen i vejret,« siger Anders Nymand.

Arriva, der står for togdriften i Midt- og Vestjylland, erkender, at sammenhængen mellem afgange og forskellige transportformer lader noget tilbage at ønske.

»Dér, hvor passagererne kunne få en stor oplevet merværdi ud af deres rejse, er, hvis der bliver skabt bedre sammenhæng mellem transportformerne såsom tog og busser, så f.eks. køreplaner passer bedre sammen,« siger Arrivas kommunikationschef, Pia Hammershøy Splittorff.

»Fantastisk fundament« til løft af kollektiv trafik

Fra politisk side bliver undersøgelsen taget godt imod.

Transportminister Hans Christian Schmidt ser undersøgelsen som et »vigtigt input«, når han fremover skal holde møde med trafikselskaberne. Han erkender også, at prisen for togturen nogle gange er for høj.

»Det er ikke godt, hvis hver anden passager ikke mener, at pris og kvalitet hænger sammen. Det kan jo enten være, fordi prisen er for høj, eller fordi servicen skal op. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at der er rum for forbedring af togtrafikkens kvalitet i øjeblikket. Priserne er nok også blevet høj visse steder. Men hvis prisen skal ned, skal det efter min mening ikke ske ved, at vi bruger flere skattemidler på togtrafikken – det må ske gennem højere effektivitet,« skriver Hans Christian Schmidt i et skriftligt svar til politiko.dk.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, betoner, at regeringens fokus ligger på at løse problemerne inden for de nærmeste år.

»Vi skal have forbedringer af togdriften på den korte bane og lade være med at beskæftige os med langsigtede ufinansierede ønskeprojekter. Det er her og nu, vi skal sætte ind. Så jeg er glad for den her undersøgelse, som bekræfter, at det er det, der er helt centralt,« siger han og medgiver, at togbilletter er dyre i Danmark:

»Men vi kan stadig ikke gå ud at love, at vi har penge til at sænke prisen. For det vil kræve svimlende beløb. Det hører også med, at DSB eksempelvis får fire milliarder kroner om året. Derfor er det lidt paradoksalt, at prisen er så høj, når de nu i forvejen får så mange penge fra skatteyderne. Regeringen har ikke flere penge at putte i togdriften, så udfordringen er at få driften til at virke bedre for de penge og få mere troværdige køreplaner,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

I 2011 gik SF blandt andet til valg på at sætte prisen ned på den kollektive trafik, men måtte efter valget sløjfe det løfte. SFs plan er dog stadig, ifølge partiets transportordfører Karsten Hønge, at priserne på et tidspunkt skal sættes ned.

»Vi skal først løse ting som rettidigheden, materiellet og standarden, når man kører. Når det er på plads, er en meget vigtig ambition for SF, at vi får sat priserne ned,« siger Karsten Hønge, der kalder undersøgelsen for et »fantastisk fundament« for møderne mellem politikerne og trafikselskaberne.

»Nu kan vi diskutere på et reelt oplyst grundlag og ikke ud fra, hvad vi tror, eller hvad den sidste passager, vi har snakket med, har fortalt. Vi får et mere statistisk grundlag at tage afsæt i, og det kan være med til at løfte den kollektive trafik. Både ordførerne og ministeren får et konkret værktøj i hånden og kan sige til DSB og Banedanmark: Her kan I se, hvad jeres kunder mener,« siger Karsten Hønge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.