Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Treårsregel kan ende ved menneskerettighedsdomstol

Højesteret skal vurdere, om det strider mod menneskerettighederne at vente tre år på familiesammenføring.

København. Efter en lang rejse på tværs af Europa ankom den syriske læge Mosalam Albaroudi til Danmark i 2016. Rejsen hertil havde han taget uden sin kone, som han har været gift med i 25 år.

I dag venter han stadig på at blive genforenet med hende, for som følge af den såkaldte treårsregel kan han først søge om familiesammenføring efter tre år.

Mandag skal landets højeste domstol, Højesteret, tage stilling til, om reglen strider mod menneskerettighederne.

Sagen rækker dog videre end den syriske krigsflygtnings ret til at blive familiesammenført. Det er også treårsreglen, som skal stå sin prøve - året efter at Folketinget vedtog den i 2016.

Med den nye regel er det for flygtninge med såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus normalt først muligt at opnå familiesammenføring efter tre år.

Og det er for lang tid at vente, mener Albaroudis advokat, Christian Dahlager, som fører mandens sag på vegne af Institut for Menneskerettigheder.

- Når man kommer til Danmark på flugt fra et hjemland, hvor bomberne hagler ned over en, så er det kun rimeligt, at man ønsker at gense sin kone og eventuelt også sine mindreårige børn.

- Og skal man vente tre år, fordi myndighederne bevidst ikke vil behandle en sag i tre år, så udsætter man de flygtninge, der ikke har mulighed for at leve deres liv andre steder, for et unødigt hårdt indgreb, siger Christian Dahlager.

Hvis Højesteret ender med at stadfæste landsrettens dom, kan sagen meget vel ende ved den europæiske menneskerettighedsdomstol.

Det vurderer lektor ved Syddansk Universitet Peter Starup, der specialiserer sig i udlændingeret.

- Det specielle ved sagen er, at man har skrevet ind i lovens bemærkninger, at man godt er klar over, at der er en såkaldt procesrisiko, siger Peter Starup.

Procesrisiko betyder, at Danmark risikerer at tabe en eventuel sag ved menneskeretsdomstolen, forklarer han.

- Så selv om man i Højesteret er klar over, at loven er i strid med menneskerettighederne, kan det alligevel ende med, at man stadfæster landsrettens dom, fordi man ønsker at lade sagen køre videre ved menneskerettighedsdomstolen, siger Peter Starup.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.