Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre unge truer sig til dankort i en Odense-opgang

Ung mand blev natten til lørdag frarøvet sine penge, telefon og dankort, da tre fulgte med ham ind i opgang.

Fyns Politi søger vidner til et overfald på en 21-årig mand natten til lørdag i en opgang i gaden Mageløs i det centrale Odense.

Det oplyser vagtchef Kenneth Taanquist, Fyns Politi.

Da den unge mand kort før klokken to gik ind i opgangen Mageløs 1, fulgte tre andre unge efter ham.

I opgangen tog en af overfaldsmændene halsgreb på ham og tvang ham ned på gulvet. Her blev han med en kniv truet til at udlevere sine penge, sin mobiltelefon og sit dankort med pinkode.

- Efter overfaldet løber to af mændene ud af opgangen, mens den tredje bliver tilbage i fem minutter, måske mens de andre sikrer sig, at det er den rigtige pinkode, siger Kenneth Taanquist.

Politiet håber på, at vidner kan have set noget, der kan føre til opklaringen af det voldsomme overfald.

- Mageløs er ret trafikeret, så vi håber, at nogen har bemærket et eller andet, siger vagtchefen.

Det er begrænset, hvad den 21-årige har kunnet oplyse om overfaldsmændene.

Der er tilsyneladende tale om mænd med udenlandsk baggrund, men de talte dansk. De havde mørkt tøj på, og den ene havde afrohår ned til ørerne, lyder beskrivelsen.

Folk, der har bemærket noget, kan henvende sig til Fyns Politi på telefon 114.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.