Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre unge mænd frifundet for anklage om gruppevoldtægt

Det var ikke voldtægt, da tre mænd havde samleje med 17-årig pige i Herfølge i 2014, har Retten i Roskilde afgjort.

Retten i Roskilde
Retten i Roskilde

Tre mænd på i dag 19, 19 og 18 år er blevet frifundet for voldtægtsanklager, efter at de på skift havde samleje med en 17-årig pige bag en busk til en ungdomsfest i Herfølge i 2014.

Frifindelsen er sket torsdag ved Retten i Roskilde. Ifølge Ekstra Bladet har retten vurderet, at pigen ikke var i en hjælpeløs tilstand, hvor hun ikke kunne sige fra over for mændene.

Det var ellers påstanden fra anklagemyndighedens side, men blandt andet på baggrund af udtalelser fra Retslægerådet, har retten vurderet anderledes.

Pigen har under sagen afgivet forklaring for lukkede døre. Ifølge anklageskriftet led hun af sukkersyge, og hun var så påvirket af alkohol og manglende insulin, at hun ikke kunne modsætte sig det, drengene var i færd med, lød det.

Pigens søster har under sagen ifølge Ekstra Bladet forklaret, at pigen på et tidspunkt under festen forsvandt, og at hun senere fandt frem til hende liggende på ryggen bag en busk.

Søsteren forklarede, hvordan hun måtte kæmpe for at få liv i pigen, så hun kunne få hende på benene.

Forsvarerne for de tre mænd hævdede, at de tre mænd var overbeviste om, at pigen var helt med på at have sex med dem alle.

Pigens indvilgelse i at have sex bestod i, at hun ikke havde sagt tydeligt nok fra, lød argumentet fra forsvarerne, og det har retten altså valgt at følge.

/ritzau/

Rettelse: Det har tidligere fremgået af artiklen, at kvinden var bevidstløs af alkohol. Dette er der ifølge retsafgørelsen ikke fundet bevis for, og det er derfor rettet i teksten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.