Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre ud af fire anmeldte voldtægter er tvivlsomme

En opgørelse af samtlige voldtægtsanmeldelser i 2005-2006 viser, at 21 procent er direkte falske. En endnu større andel befinder sig i en svær gråzone, hvor sagerne er meget uklare, vurderer politiet.

(Modelbillede)
(Modelbillede)

Hver femte voldtægtssag, der blev anmeldt til Frederiksberg, Helsingør og Gladsaxe Politi i 2005-2006, var det pure opspind. De tre »gamle« politikredse har gennemgået samtlige voldtægtsanmeldelser i den periode – 58 i alt – og opgørelsen viser, at 21 procent af dem var falske. Sagerne er enten endt med en tilståelse fra det påståede offer, en sigtelse for falsk anmeldelse eller begge dele.

Tidligere har det været den gængse opfattelse, at ca. 10 procent af alle voldtægtsanmeldelser var falske, forklarer politiinspektør Bent Isager-Nielsen fra Københavns Vestegns Politi, der som tidligere kriminalinspektør på Frederiksberg var en af initiativtagerne til undersøgelsen.

»Vi havde en fornemmelse af, at der var flere falske end de 10 procent, men at det ligefrem var så mange, at hver femte var bevidst falsk, det kom bag på os,« siger han.

Opgørelsen viser desuden, at der i over halvdelen af sagerne, 54 procent, efter politiets vurdering ikke er tale om voldtægt som anmeldt. Sammenlagt betyder det, at tre ud af fire anmeldelser befinder sig i en gråzone, hvor den anmeldte voldtægt er mere eller mindre opdigtet.

»Der kan sagtens være en eller anden form for overgreb gemt i dem, men det er ikke voldtægt,« siger Bent Isager-Nielsen.

Et eksempel var en sag med en gift kvinde, der anmeldte, at hun var blevet voldtaget af en fremmed mand i en park ved højlys dag. Efterforskningen viste, at kvinden godt nok havde haft sex imod sit ønske, men med en mand, hun igennem længere tid havde flirtet med via chat og SMS, og som hun havde lukket ind i sit hjem.

Blandt de vanskelige sager kan også være anmeldelser fra kvinder, der har »drukket hjernen ud« og vågner op ved siden af en mand, som de efterfølgende ikke kan tro, de har ønsket at dyrke sex med. Eller sager om unge piger, der skammer sig over deres seksuelle eskapader og bruger voldtægt som undskyldning.

Psykolog Louise Skriver Rasmussen undersøgte sidste år 12 sager om falske voldtægtsanmeldelser fra perioden 2002-2005, og ifølge hende er der generelt tale om en gruppe sårbare kvinder, der kanaliserer deres nødråb i forkert retning.

»Det er et råb om hjælp og råb på opmærksomhed. Det kan også være et udtryk for hævn eller et alibi, fordi man har været utro eller er kommet for sent hjem,« forklarer hun om årsagerne til, at kvinder opfinder en voldtægtshistorie.

Misvisende definition
Psykolog Annalise Rust fra Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet mener, at definitionerne på voldtægt og falske voldtægter spiller en stor rolle. Ifølge hende er lovgivningens definition i sig selv misvisende.

»Der skal have været vold eller trusler om vold involveret, og det betyder, at en overvejende del af anmeldelserne falder ved siden af. Ofte er ofrene så traumatiserede, at de ikke yder modstand, og det gør, at der ikke altid er vold eller trusler om vold til stede,« siger hun.

Ifølge hende er politiets vurdering begrænset af paragrafferne, og en af konsekvenserne er, at mange voldtægtsofre ikke tør henvende sig til politiet. Det drejer sig om 25-30 procent af kvinderne, som Center for Voldtægtsofre er i kontakt med, og tallet kan reelt være meget større.

At politiet ofte modtager voldtægtsanmeldelser, der ikke stemmer helt overens med virkeligheden, kan have en naturlig forklaring, understreger Annalise Rust.

»Der er rigtig meget skyld og skam forbundet med voldtægt, og alle ofre føler, at det er deres egen skyld. Det kan gøre, at de pynter lidt på det, men det betyder ikke, at der ikke er sket et overgreb. Mange kan heller ikke huske præcis, hvad der er sket, fordi de har været traumatiserede. De husker glimt og følelser, men ikke de faktuelle data, og det gør det vanskeligt for politiet,« siger hun.

Fra alle sider advares der om, at fokus på falske anmeldelser kan resultere i, at sande voldtægtsofre afholder sig fra at anmelde af frygt for at blive mødt med mistro. Ifølge politiinspektør Bent Isager-Nielsen er de opdigtede voldtægtssager samtidig med til at skævvride billedet af den grove forbrydelses omfang, der i forvejen er præget af et kæmpe mørketal af voldtægter, der aldrig bliver anmeldt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.