Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre personer sigtet for omfattende kreditkortfusk

Østjyllands Politi har ransaget ti adresser i det vestlige Aarhus i en sag om omfattende fusk med kreditkort. Tre personer er blevet sigtet.

Efter længere tids efterforskning slog Østjyllands Politi onsdag til mod ti forskellige adresser i det vestlige Aarhus i et forsøg på at optrevle en større personkreds, der mistænkes for at have stået bag omfattende databedrageri.

Efterfølgende er 15 personer blevet afhørt, og tre blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for at være hovedpersonerne i netværket.

Politiet mistænker netværket for at have bestilt dyre rejser med brug af stjålne, udenlandske kreditkortoplysninger. Ved ransagningerne har politiet inddraget computere og andet elektronisk udstyr, der blandt andet skal fastslå, hvorvidt bedrageriet omfatter andet end rejserne, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet kunne kort efter ransagningerne konstatere, at det kriminelle netværk foruden rejserne har videresolgt tøj og elektroniske gavekort og værdikuponer.

To af de tre sigtede er brødre på henholdsvis 23 og 25 år, mens den sidste er fætter til de to, han er 22 år gammel. De har alle tre tilknytning til Brabrand i det vestlige Aarhus.

Politiet jagter derudover en fjerde mand, der ligeledes menes at have ageret bagmand i foretagendet.

Østjyllands Politi oplyser derudover, at op mod 50 personer i Brabrand-området vil blive afhørt om deres rolle i sagen - størstedelen dem af mistænkes for at have købt de stjålne varer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.