Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre nordjyder er fængslet i grov sag om doping

I Retten i Aalborg har en dommer varetægtsfængslet en 29-årig mand. Dermed er tre foreløbig fængslet i sagen.

En 29-årig mand fra en mindre by i Vendsyssel er lørdag blevet varetægtsfængslet for at være i besiddelse af dopingstoffer.

Det oplyser anklager Ingrid Munk Hansen, Nordjyllands Politi.

Dermed er tre mænd varetægtsfængslet i sagen, der handler om besiddelse af dopingstoffer under skærpede omstændigheder. Flere medgerningsmænd menes at være på fri fod.

Den 29-årige er sigtet for at være i besiddelse af mindst 110.000 enheder af dopingstof.

Han nægtede sig skyldig, da han lørdag var i grundlovsforhør i Retten i Aalborg, oplyser anklageren.

Ikke desto mindre fandt dommeren mistanken mod ham tilstrækkeligt velbegrundet til at varetægtsfængsle ham indtil 18. januar.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, så det er begrænset med oplysninger om, hvad mandens dopingkriminalitet går ud på.

Anklageren havde bedt om dørlukning, fordi der kan være medgerningsmænd på fri fod.

- Vi går ud fra, at der er flere involverede i sagen, siger Ingrid Munk Hansen.

I forvejen er to mænd allerede varetægtsfængslet i sagen, hvor politiet ifølge nordjyske.dk har beslaglagt 110.000 dopingenheder.

Den 21. december blev en 34-årig mand fra Pandrup anholdt og varetægtsfængslet.

Torsdag anholdt politiet endnu en mand. Der er tale om en 33-årig mand fra Brønderslev, som fredag blev varetægtsfængslet.

Begge nægter sig skyldige. Den 33-årige kærede ifølge netavisen fængslingskendelsen til landsretten.

I sager om grov dopingkriminalitet åbner straffelovens paragraf 191a for straffe helt op til seks års fængsel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.