Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre mistænkte bag groft overfald anholdt

Gerningsmændene, som menes at stå bag et særdeles groft overfald i Odense i marts, har meldt sig selv til politiet. Mændene er alle løsladt, men politiet opretholder sigtelserne.

Fyns Politi har anholdt tre mænd, som er sigtet for at have overfaldet en 23-årig mand lørdag 28. marts foran værtshuset Rådhuskælderen i Odense.

Det oplyser politikommissær Jack Liedecke fra Fyns Politi til Berlingske Nyhedsbureau.

Mændene, som er henholdsvis 22, 23 og 24 år, kommer alle fra Slagelse. De meldte sig selv til politiet tirsdag, og blev efterfølgende anholdt og sigtet for vold.

De er dog onsdag alle løsladt igen, fordi der ifølge både politi og anklagemyndighed ikke er grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

»Vi opretholder sigtelserne mod de tre. Når vi inden for kort tid har gjort sagen færdig, så overgår den til anklagemyndigheden, der så bestemmer, om der skal rejses tiltale, og om sagen så skal for retten,« siger Jack Liedecke.

Mændene blev identificeret af politiet kort efter overfaldet, og de er alle tidligere kendt af politiet.

Det 23-årige offer blev angiveligt slået, sparket i hovedet og trampet på under overfaldet. Han lå efterfølgende i respirator i et døgn på Odense Universitetshospital og fik konstateret både hjernerystelse og kæbebrud.

Manden er nu i bedring og udskrevet fra hospitalet, oplyser politikommissæren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.