Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre mennesker mistede livet på vejene natten til lørdag

Natten til lørdag var ualmindelig voldsom på de danske veje. Ved tre ulykker mistede tre mænd livet.

På tre timer mistede tre mænd natten til lørdag livet i trafikulykker rundtom i landet. Arkivfoto. Free/Pressefoto, Falck
På tre timer mistede tre mænd natten til lørdag livet i trafikulykker rundtom i landet. Arkivfoto. Free/Pressefoto, Falck

København. Med tre dødsulykker på tre timer blev natten til lørdag usædvanlig blodig på de danske veje, og selv om temperaturen svingede omkring frysepunktet, var glat føre tilsyneladende ikke skyld i nogen af ulykkerne.

Kort før klokken 2 gik det galt på Billundvej ved Sommersted nord for Vojens. Her mistede en 19-årig mand fra lokalområdet livet, da han kørte galt.

- Han er på vej mod nord, da han af ukendte årsager mister herredømmet over sin bil. Den vælter rundt og lander på siden i grøften, fortæller vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet har lørdag formiddag ikke nogen forklaring på, hvorfor den unge mand mistede herredømmet over bilen.

- Vi har ikke nogen meldinger om, at der skulle være glat i området, siger Ole Aamann.

Knap et par timer senere - ved 03.45-tiden - gik det galt i København. Her mistede en 22-årig mand livet, da to biler kørte sammen i lyskrydset mellem Åboulevarden og Jagtvej.

Den ene bil, hvor den 22-årige var passager, kom kørende ad Jagtvej mod Falkoner Allé. Den anden bil kom kørende ad Åboulevarden mod Ågade.

Hvad der var årsagen til ulykken, kan politiet lørdag formiddag ikke sige noget om.

Føreren af den bil, som den 22-årige sad i, er bragt til sygehuset, men skulle være uden for livsfare. Ingen af personerne i den anden bil kom alvorligt til skade.

Kort før klokken 5 så forbipasserende en bil ligge 30-40 meter inde på en mark ved siden af motorvejen E45 syd for Hadsten.

- Ulykken er formentlig sket kort tid forinden. Billygterne var tændt, og radioen kørte, fortæller vagtchef Stig Heidemann fra Østjyllands Politi.

I bilen lå en 43-årig mand fra Vejle død.

Lørdag formiddag har politiet ikke noget svar på, hvorfor den 43-årige kørte galt.

- Der var ikke glat som sådan i området, men der kan have været en glat plet. Det kan også være en fejl på bilen, som betød, at han kørte galt. Vi ved det ikke, siger Stig Heidemann.

De pårørende til alle tre dræbte er blevet underrettet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.