Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre mænd varetægtsfængslet efter overfald i Sandholmlejren

Efter at en beboer i Sandholmlejren fik snitsår i ansigtet og øret skåret af, er tre mænd varetægtsfængslet.

Hillerød: Tre mænd på henholdsvis 17, 22 og 29 år er blevet varetægtsfængslet frem til 4. maj for at have snittet en 54-årig mand i ansigtet, så han måtte på sygehuset til behandling. Det oplyser vagtchef Martin Tang fra Nordsjællands Politi.

De tre mænd blev torsdag klokken 13.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød.

Manden er uden for livsfare, efter at han fik et otte centimeter langt snitsår i ansigtet, og hans øre blev skåret af. Gerningsvåbnet var et potteskår.

De tre mænd er sigtet for drabsforsøg, som ifølge politiet fandt sted sent onsdag aften på Center Sandholm i Birkerød, der er Danmarks største asylcenter.

Det er den 29-årige, som politiet anser som hovedmistænkt.

Både gerningsmændene og den forurettede er beboere på centeret.

De sad og drak på et værelse, da situationen pludselig udviklede sig.

- Der opstår noget skænderi. Det gør der på baggrund af, at de tidligere har været involveret i en voldssag sammen, sagde politikommissær ved Nordsjællands Politi Henrik Gunst torsdag.

Den 54-årige mand har boet 21 år i Sandholmlejren på tålt ophold.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.