Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre mænd dømt for skadestue-ballade

Det blev til mellem 10 og 17 måneders fængsel til de tre mænd på anklagebænken, som var involveret i balladen på Odense Universitetshospital, efter en eid-fest endte voldeligt i august sidste år.

Akutmodtagelse og skadestue på OUH, hvor der var uroligheder.
Akutmodtagelse og skadestue på OUH, hvor der var uroligheder.

Alle tre mænd, som var tiltalt for at være med til at storme akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital (OUH) tilbage i august sidste, skal bag tremmer. Det har Retten i Odense afgjort onsdag eftermiddag.

Dommene lyder på mellem 10 og 17 måneder. Ifølge fyens.dk må de to 20-årige dømte i sagen hver 10 måneder bag tremmer, mens den sidste, en 27-årig mand, skal i fængsel i et år og fem måneder, hvilket er en fællesstraf med tidligere domme, som ikke er afsonet. Desuden får han en betinget udvisning med en prøvetid på to år.

Dermed har retten valgt at placere sig mellem de krav til straffe, som forsvarerne og anklageren havde.

Ifølge fyens.dk ville anklageren have de to 20-årige tiltalte idømt henholdsvis 14 og 15 måneders fængsel, mens den 27-årig ifølge anklageren burde ende bag tremmer i halvandet til to år. Derudover blev der krævet udvisning med indrejseforbud i 12 år.

De anbefalinger var forsvarerne langt fra enige i. Mens Klaus Ewald, advokat for en af de 20-årige, mente det var rimeligt, at hans klient fik blot 30 til 60 dage i fængsel, holdt den anden 20-åriges advokat, Henrik Dupont Jørgensen, på, at en straf på seks måneder burde være maksimalt for hans klients vedkommende.

Den sidste forsvarer, Kjeld Danielsen, afviste anklagerens krav om udvisning til den 27-årige og mente, at fængselsstraffen maksimalt burde lyde på fire til seks måneder bag tremmer.

Dommen faldt, fordi mændene sammen med adskillige andre smadrede biler og trængte ind på akutmodtagelsen på OUH, hvor de opførte sig truende og bevæbnet med køller hærgede sig frem ved at smadre inventar. Flere betjente måtte ifølge Fyns Politi trække deres pistoler for at få mændene til at forsvinde fra stedet.

Forud for den voldsomme episode på OUH lå et sammenstød i bydelen Vollsmose. Politiet formoder, at det var medlemmer af to forskellige grupperinger, der tørnede sammen ved en eid-fest på torvet. En 26-årig mand blev skudt i det ene ben og stukket med en kniv i det andet, og da gruppen, der havde overfaldet ham, ikke ville flytte sig, så han kunne modtage behandling, blev han med besvær kørt til skadestuen.

Her troppede de 60-70 personer op for at få ham udleveret igen. Det lykkedes dog ikke, og politiet anholdt flere forskellige ad flere omgange. Men som det er blevet klart ud fra retssagen, har politiet kun haft nok beviser til at få de tre mænd på 20, 20 og 27 år dømt for urolighederne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.