Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre gange så mange unge indvandrere søger hjælp

Rehabiliteringscenter for Etniske Unge i Danmark har oplevet en tredobling i antallet af henvendelser fra unge med indvandrerbaggrund, der ikke vil indordne sig pres og trusler fra familien.

Stadig flere unge med indvandrerbaggrund gør oprør mod krav fra deres forældre om, hvem de skal giftes med, og hvordan de må gå klædt.

Det vurderer Anita Johnson, der er leder af Rehabiliteringscenter for Etniske Unge i Danmark, efter centret i fjor modtog et rekordstort antal henvendelser, skriver Jyllands-Posten.

Centeret modtog sidste år 227 henvendelser fra unge, der søgte hjælp efter pres eller trusler fra familien, og det er en tredobling i forhold til 2006.

»Jeg ser et aktuelt oprør hos ungegruppen med indvandrerbaggrund. De vil simpelthen ikke finde sig i, at forældrene vil bestemme, hvem de må være sammen med, og hvad de må og ikke må. Jeg tror ikke på, at der som sådan er kommet flere unge, som er blevet sat under pres. Når antallet af henvendelser stiger, tror jeg, at det skyldes, at de unge har fået mod til at turde henvende sig de steder, hvor det er muligt at søge hjælp,« siger Anita Johnson til avisen.

Af centrets statistik fremgår, at der sidste år var 25 piger, som henvendte sig på grund af en trussel om tvangsægteskab, mens 11 ville bryde ud af et tvangsægteskab.

En lang række af de øvrige henvendelser omhandlede trusler fra familien, vold og social kontrol, for eksempel i form af krav om, at den unge ikke måtte have en dansk kæreste.

Dertil kommer, at Jyllands-Posten mandag skrev, at antallet af unge, der søger hjælp i æresrelaterede konflikter hos Landsorganisationen af Kvindekrisecentre er mere end fordoblet på fire år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.