Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre er anholdt efter drukslagsmål med kniv og flasker

Der blev både slået med knytnæver, kastet med flasker og trukket kniv under slagsmål i lejlighed i Brønshøj.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

To mænd og en kvinde er søndag formiddag blevet anholdt i forbindelse med et knivstikkeri i en lejlighed i Brønshøj.

Knivstikkeriet blev anmeldt klokken 1.27 natten til søndag. En 37-årig mand blev kørt på hospitalet.

- Han har på intet tidspunkt været i livsfare, men det er en ren tilfældighed, siger efterforskningsleder Gunnar Nørager fra Københavns Politi.

De tre mistænkte befandt sig sammen med den forurettede i en lejlighed på Kobbelvænget i Brønshøj lørdag aften og ud på natten.

- De har tilsyneladende siddet og drukket sammen, og så er der opstået nogle uoverensstemmelser, som er endt i slagsmål, hvor der blandt andet er anvendt flasker og altså også en kniv. Der var masser af blod oppe i lejligheden, oplyser efterforskningslederen.

Personerne har også været oppe at toppes i ejendommens opgang samt på en parkeringsplads udenfor.

- Der er divergerende opfattelser af, hvem der har gjort hvad. En af de anholdte har også fået nogle skrammer under skænderierne, siger efterforskningslederen.

Det er endnu ikke afgjort, om alle tre anholdte, to mænd på henholdsvis 30 og 26 år samt en 20-årig kvinde, bliver fremstillet for en dommer.

- Det er ofte lidt svært at hitte rede på forløbet i den slags sager, hvor flere bekendte kommer i slåskamp, konstaterer Gunnar Nørager.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.