Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre egyptiske mumier fra Nationalmuseet skal skannes for første gang

For første gang nogensinde kører Nationalmuseet tre af sine mumier igennem en CT-skanner, der skal afsløre deres indhold lag for lag. I forvejen føler de sig kun sikre på indholdet af den ene mumie.

Tre af Nationalmuseets mumier skal for første gang CT-skannes, så man kan blive klogere på indholdet af dem, uden at risikere at ødelægge de skrøbelige, balsamerede lig. Her ses seks andre mumier, fundet i Bahariya-oasen i Egypten i 2001.
Tre af Nationalmuseets mumier skal for første gang CT-skannes, så man kan blive klogere på indholdet af dem, uden at risikere at ødelægge de skrøbelige, balsamerede lig. Her ses seks andre mumier, fundet i Bahariya-oasen i Egypten i 2001.

Om ganske kort tid bliver Nationalmuseet meget klogere på indholdet af tre af deres egyptiske mumier.

Det foregår endda helt uden at åbne dem op, når de med hjælp fra Panuminstituttet for første gang får CT-skannet to børnemumier og en ibisfugl-mumie.

»Det er virkelig en fantastisk mulighed. Vi har aldrig fået CT-skannet vores mumier før, og der er jo alle mulige spørgsmål, man kan begynde at stille, når man først har fået sådan et råt blik ind i dem. Men først og fremmest skal vi selvfølgelig finde ud af, om der overhovedet ér noget inde i dem,« siger ægyptolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet Anne Haslund Hansen, som er ansvarlig for projektet, til Videnskab.dk.

 

På nuværende tidspunkt ved forskerne kun med sikkerhed, at der faktisk findes noget inde i den ene barnemumie. Den er tidligere blevet undersøgt med røntgen, og de er derfor sikre på, at den indeholder skelettet fra et barn og formentlig stammer fra omkring år 300 f.vt, men meget mere kan man ikke sige ud fra røntgenbillederne.

For de to andre mumier er indholdet langt mindre sikkert, og de kan sagtens indeholde noget helt andet, end man forventer hvis altså ikke de er tomme.

»Man tænker i udgangspunktet, at det er et samlet fund, og at indholdet hører sammen med kisten, men det er ikke sikkert. En kvindemumie, som blev pakket ud på Nationalmuseet i 1878, lå eksempelvis i en kiste, som havde tilhørt en mand,« fortæller Anne Haslund Hansen.

Mumierne vil blive CT-skannet på Antropologisk Laboratorium på Københavns Universitets Retsmedicinske Institut, som er fysisk forankret på Panuminstituttet. Efterfølgende vil der blive udarbejdet 3D-modeller af mumierne, og på sigt er det tanken, at det samme skal gøres for resten af mumierne i Nationalmuseets rekordstore samling.

»Vi har rigtig meget erfaring med at lave denne type skanninger, og vi har gjort det mange gange før. CT-skanning er en af de mest benyttede metoder til at skanne mumier, fordi den giver mulighed for at kigge helt ind i kroppen uden at gøre skade på den,« lyder det fra postdoc Chiara Villa, som arbejder ved Antropologisk Laboratorium og er en af forskerne, der skal være med til at udføre skanningen, til Videnskab.dk.

»Jeg er virkelig spændt på at udføre den her skanning, for jeg elsker at arbejde med mumier. Det giver sådan et slags sneakpeak ind i historien og en gammel kultur. Vi kan få så mange informationer: alderen, strukturen, eventuelle sygdomme måske kan vi endda se hjernen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.