Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi sigter tre drenge for gruppevoldtægter af 14-årig

En pige er ved flere lejligheder blevet gruppevoldtaget af tre drenge i alderen 15-16 år, mener anklageren.

Tre unge drenge er blevet varetægtsfængslet i surrogat for gruppevoldtægt, oplyser anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi. Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Tre unge drenge er blevet varetægtsfængslet i surrogat for gruppevoldtægt, oplyser anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi. Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Helsingør. Tre drenge i alderen fra 15 til 16 år er torsdag blevet varetægtsfængslet i surrogat ved Retten i Helsingør. De er sigtet for at have gruppevoldtaget en 14-årig pige.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi på Twitter.

Gruppevoldtægten af den unge pige skal ifølge anklagemyndigheden være foregået ved tre forskellige lejligheder i oktober og november 2017.

De tre drenge er blevet varetægtsfængslet i surrogat på grund af deres meget unge alder, skriver Ekstra Bladet.

- Jeg kan sige, at der har været en fremstilling i dag, og at de unge drenge nu er varetægtsfængslet, bekræftede Søren Bjørnestad, vagtchef ved Nordsjællands Politi, over for Ekstra Bladet torsdag.

- Men mere ved jeg ikke på nuværende tidspunkt. Det er naturligvis en meget alvorlig sag.

De tre drenge nægter sig skyldige.

Nordsjællands Politi efterforsker i øjeblikket i alt fire voldtægtssager, hvor fire forskellige piger i alderen fra 13 til 15 år angiveligt er blevet voldtaget i Kokkedal og Nivå, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Der er en sammenhæng mellem de fire forhold. Nogle af gerningsmændene går igen i sagerne, fortæller Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.

I alt seks drenge i alderen fra 15 til 17 år er fængslet i sagen.

Ud over de tre drenge, der blev varetægtsfængslet torsdag, blev tre drenge varetægtsfængslet for knap to uger siden.

De er sigtet for i fællesskab at have tvunget en 14-årig pige ind på et værelse, hvor en af drengene har tvunget sig til samleje, mens de to andre har filmet og holdt vagt.

Frederiksborg Amts Avis har forsøgt at få Fredensborg Kommune til at fortælle, hvordan kommunen håndterer så omfattende en sag om voldtægt af mindreårige piger.

Torsdag ønskede kommunen ikke at udtale sig.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.