Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre danskere anklaget for at ville sælge falsk statue for millioner

Falsk eksemplar af »Grubleren« skulle indbringe mellem fire og seks millioner kroner, hævder anklager.

Rodins »Grubleren«
Rodins »Grubleren«

I en sjælden sag om en falsk skulptur af Auguste Rodin er tre danske forretningsmænd blevet tiltalt for groft bedrageri.

Mændene, hvoraf et par har været direktører, anklages for at ville fuppe auktionshuset Christie's i London til at sætte en efterligning af Rodins "Grubleren" til salg.

Trioen krævede en pris på mellem fire og seks millioner kroner, hævdes det i et anklageskrift, som Københavns Politi har frigivet til Ritzau.

Anklagemyndigheden hævder, at mændene udmærket vidste, at de førende eksperter i bedømmelse af Rodins værker, Comite Rodin, havde vurderet, at skulpturen var falsk.

"Grubleren" kom dog aldrig under hammeren. Comite Rodin fortalte nemlig Christie's, at den var falsk.

De nu tiltalte er i alderen fra 48 til 71 år. De nægter sig skyldige og er beskyttet af navneforbud.

Oprindeligt blev de anholdt af betjente for godt et år siden.

En anklager bad dengang Københavns Byret om at varetægtsfængsle mændene, men efter et 11 timer langt retsmøde blev de løsladt.

- Det er det mest uretfærdige, jeg nogensinde har oplevet i mit liv, lød det fra den yngste af mændene.

En forsvarer, advokat Henrik Høpner, sagde til Ritzau, at løsladelsen var "et kæmpe nederlag til anklagemyndigheden."

Men nu er sagen altså blevet mere alvorlig. Sigtelsen er blevet ændret til en egentlig tiltale, fordi anklagemyndigheden mener at have tilstrækkeligt med beviser.

Det var i 2013, at Christie's i London blev kontaktet af en af mændene, og den blev indleveret i november samme år.

Men det var ikke auktionshuset, som anmeldte det påståede kriminelle forhold til dansk politi.

Ved et tilfælde blev sagen opdaget af nogle betjente, der efterforskede en sag om millioner af kroner, som skulle stamme fra omfattende handel med hash.

Hvornår sagen bliver behandlet af Københavns Byret, er endnu ikke fastlagt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.