Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre anholdt efter stolekast og knivstik i Nyborg

Politiet kender ikke motivet til, at en gruppe mænd fredag kom op at slås foran et pizzeria i Nyborg.

ARKIVFOTO. Fyns Politi har anholdt tre mænd efter et slagsmål og knivstikkeri
ARKIVFOTO. Fyns Politi har anholdt tre mænd efter et slagsmål og knivstikkeri

Fyns Politi har anholdt tre mænd efter et slagsmål og knivstikkeri foran et pizzeria i Dronningensgade i Nyborg fredag eftermiddag.

En 31-årig mand er kørt til Odense Universitetshospital, hvor han behandles for en sammenklappet lunge. Han er uden for livsfare, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Klokken var lidt over 13, da politiet fik anmeldelsen om slagsmålet, hvor stole og skilte blev kastet gennem luften, og hvor der også blev brugt kniv.

De tre anholdte er 17, 22 og 44 år.

De to yngste er brødre til den sårede 31-årige.

Den 44-årige, der har tilknytning til pizzeriaet, er ifølge politiet gerningsmand til knivstikkeriet, men han fik også selv skader i baghovedet, oplyser politiet.

Motivet til slagsmålet og knivstikkeriet er endnu uklart, men politiet mener ikke, at der er tale om noget banderelateret.

Politiet efterforsker, hvad der ligger bag den voldelige episode, og fredag vil der blive taget stilling til, om en eller flere af mændene skal fremstilles i grundlovsforhør.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.