Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre aktivister fra Uganda nægtet visum til Copenhagen Pride

Myndighederne siger nej til, at tre homoseksuelle fra Uganda kan komme til Copenhagen Pride trods invitation.

København. LGBT Danmark har inviteret tre homoseksuelle aktivister fra Uganda til Copenhagen Pride 15. til 20. august for at fortælle om livet som homoseksuel i Uganda.

Men den norske ambassade i Uganda vurderer, at aktivisterne ville blive i Danmark efter Copenhagen Pride. Derfor har de fået et nej til visum.

Det skriver Politiken.

De tre personer fra Uganda arbejder på et danskstøttet projekt for homoseksuelle.

De tre afslag, som Politiken har set, bygger blandt andet på, at de tre aktivister er unge, ugifte og ikke ejer jord.

Men aktivisterne er aldrig blevet spurgt, om de ejer jord, siger LGBT Danmark. Organisationen fortæller, at to af aktivisterne rent faktisk er jordejere.

- Og derudover kan man ikke blive gift som homoseksuel i Uganda, siger Susanne Branner Jespersen, der er projektleder i LGBT Danmark, til Politiken.

- Så det er et afslag på baggrund af en status, de aldrig nogensinde vil kunne opnå. Det er jo en diskriminerende praksis i sig selv.

Danmark har uddelegeret visumarbejdet i Uganda til den norske ambassade i landet, der har behandlet de tre ansøgninger og i sidste ende givet afslag.

Amnesty, der også har inviteret de tre til at deltage i en debat under Copenhagen Pride, kalder det "beskæmmende", at de ikke kan få indrejse til Danmark.

Udlændingestyrelsen henviser overfor Politiken til reglen om, at de danske myndigheder ikke er involveret i ansøgninger om indrejse til Danmark, som er indleveret til andre landes myndigheder.

Politiken er ikke lykkes med at få en kommentar fra den norske ambassade i Uganda.

I en mail til Politiken skriver den norske udlændingestyrelse, UDI:

- Uganda har på grund af sine økonomiske, sociale og/eller politiske forhold et væsentligt udvandringspotentiale til Schengen.

- Sandsynligheden for, at ansøgere fra Uganda ikke vil rejse tilbage, når visumperioden er ovre, er derfor så stor, at det kan være vanskeligt for ansøgere at få tildelt visum, skriver områdechef i UDI, Jonas Folmo.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.