Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre år med diesel under Femern truer

Tyskland vil udskyde elektrificeringen af jernbanen fra Femern mod Hamborg i tre år. Til gengæld vil de investere i en ny dobbeltsporet elektrificeret bane fire år før tid.

Mens man på dansk side er i fuld gang med en opgradering af jernbanen til Rødby og de forberedende arbejder til tunnelbyggeriet under Femern Bælt, løftede tyskerne mandag sløret for, at der ikke vil være nogen strøm til togene, når de kommer ud af den tyske ende af tunnelen i 2021. I hvert fald ikke før tidligst i 2024.
Mens man på dansk side er i fuld gang med en opgradering af jernbanen til Rødby og de forberedende arbejder til tunnelbyggeriet under Femern Bælt, løftede tyskerne mandag sløret for, at der ikke vil være nogen strøm til togene, når de kommer ud af den tyske ende af tunnelen i 2021. I hvert fald ikke før tidligst i 2024.

Når entreprenørerne i slutningen af 2021 er klar til at åbne en elektrificeret højhastighedsbane over Sjælland og via Femernbælt-tunnelen til Tyskland, vil de blive mødt af en enkeltsporet gammel jernbane, som ikke er elektrificeret, og som derfor ikke kan bruges af ellokomotiver fra Danmark.

Ifølge en orientering fra transportminister Magnus Heunicke (S) til Folketingets Transportudvalg har den tyske forbundstransportminister, Alexander Dobrindt, oplyst, at udbygningen af jernbanen fra Femern mod syd først vil være færdig tidligst i 2024. Det er tre år senere, end Tyskland ifølge traktaten om Femernbælt-forbindelsen er forpligtet til, og vil umiddelbart få som konsekvens, at især godstogene fortsat skal køre via Storebælt.

Til gengæld vil tyskerne fremrykke investeringen i en dobbeltsporet og elektrificeret jernbane, som ifølge traktaten mellem Danmark og Tyskland først skulle være færdig syv år efter åbningen af den faste forbindelse. Og fremrykningen af den dobbeltsporede jernbane på tysk side er forklaringen på, at Tyskland ikke vil bruge penge på at elektrificere den gamle banestrækning, som ikke skal bruges, når dobbeltsporet åbner.

DF: »Helt på månen«

Magnus Heunicke understreger, at udgangspunktet for tidsplanen er traktaten mellem Danmark og Tyskland. Men nu skal ministeren så hurtigt som muligt møde sin tyske kollega for at drøfte den tyske tidsplan.

»Det er positivt, at tyskerne vil investere mere i deres dobbeltspor, men omvendt får vi slet ikke det ønskede udbytte af Femernforbindelsen i de første år. Så hvis den tyske tidsplan skal komme på tale, skal der blive tale om entydige gevinster for blandt andet rejsetiden mellem Danmark og Hamborg,« siger Magnus Heunicke.

De praktiske konsekvenser af tre år med dieseltog på Femernforbindelsen har Transportministeriet endnu ikke haft tid til at undersøge nærmereDen truende tyske forsinkelse og udsigten til mindst tre år med dieseldrift fra Femern og sydover vil ikke påvirke fremsættelsen af anlægsloven for bygningen af Femernforbindelsen, der er lige på trapperne. »Tunnelen skal stå i 100 år. Der er en forsinkelse, men også en fremrykning på tysk side, og den situation må vi så analysere,« siger Magnus Heunicke.

Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, er overrasket.

»Dette er jo helt på månen og utilstedeligt, at vi investerer i et så dyrt projekt, og når vi så kommer til Femern, så er der ingen strøm til togene. Det er grotesk.« Kim Christiansen opfordrer ministeren til at »sætte sig igennem« over for sin tyske kollega. »Jeg kan ikke få øje på tyskernes motiv. Myndighedsbehandlingerne i Tyskland har også været op ad bakke,« siger han. Hvis der skal ændres i den politiske aftale om Femern, skal hele aftalen åbnes, mener Kim Christiansen. Han mener ligesom blandt andre Venstre, at den kommende nye Storstrømsbro skal finansieres af Femernbælt-projektet fremfor af infrastrukturfonden, der betaler for blandt andet nye veje i Danmark.

På dansk side er opgradering af jernbanen til Rødby i gang, og de forberedende arbejder til tunnelbyggeriet er i gang.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.