Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trafikråd er bekymret over løsere mål for trafikkontrol

Rådet for Sikker Trafik opfordrer politiet til at have øje for proportionerne i det daglige arbejde.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

København: Rådet for Sikker Trafik er en smule bekymret ved udsigten til, at politiet ikke længere skal opfylde bestemte måltal for indsatsen i trafikkontrollen.

Justitsminister Søren Pind (V) har besluttet at droppe dem i 2016 og i stedet bruge året på at finde på nye måder at vurdere politiets indsats på.

Mogens Kjærgaard Møller, der er direktør i Rådet for Sikker Trafik, er hverken for eller imod måltal, så længe han bare kan være sikker på, at politiet rent faktisk foretager de nødvendige kontroller.

- Der er ingen tvivl om, at de signaler, der udsendes gennem udpegning af særlige indsatsområder selvfølgelig opfanges ude omkring. Derfor kan jeg godt være bekymret over, at måltallene forsvinder.

- Men det, der i bund og grund er afgørende, er, at politiet rent faktisk er til stede på vejene. Vi ved fra undersøgelser, at det betyder meget for den måde, folk opfører sig på i trafikken, siger han.

Mogens Kjærgaard Møller mener, at det først og fremmest handler om at have proportionerne på plads i politiets indsats, og her bør trafikken efter hans mening veje tungt.

- Antallet af dræbte i forbindelse med bande- og rockervirksomhed er jo ret begrænset, når man sammenligner med trafikken, hvor flereend 3000 personer hvert år kommer til skade eller bliver slået ihjel.

- Mange af disse ulykker skyldes, at folk kører fuldstændigt åndssvagt, og der er politiets kontrolindsats meget vigtig.

- Men omvendt ved jeg også igennem min kontakt til politikredsene, hvor betydningsfuld man anser det her for at være derude, siger han.

I 2015 var målet, at politiet skulle udstede 150.000 bøder for færdselsforseelser.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.