Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trafikkaos i tæt tåge har kostet to livet efter flere store ulykker

Sønderjyske Motorvej har mandag været spærret, fordi biler kører sammen. Politiet melder også om kvæstede.

(ARKIV)
(ARKIV)

Ved mandagens trafikkaos på Sønderjyske Motorvej, hvor adskillige biler er stødt sammen i tæt tåge, er der melding om to dræbte og omkring 10 kvæstede.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

De pårørende til de dræbte er underrettet.

Der er ikke oplysninger om, hvorvidt dødsfaldene er sket ved samme ulykke.

Politiet melder om tre alvorlige sammenstød på motorvejen, der mandag først på eftermiddagen fortsat er spærret.

Ulykkerne er sket i nordgående retning, mens de sydgående spor har været spærret for at komme de døde og kvæstede til hjælp, har politiet oplyst tidligere mandag.

Politiet oplyser kort før klokken 13, at trafikken i de sydgående spor ventes åbnet inden længe.

I nordgående retning begynder politiet ligeledes inden længe at lede de bilister, der formiddagen igennem har været spærret inde, forbi ulykkesstedet.

Politiet opfordrer bilisterne til at køre langsomt og ekstremt forsigtigt.

DMI havde mandag morgen varslet tæt tåge på Fyn og i Jylland, og i Sønderjylland advarede politiet tidligt mandag på Twitter om sigtbarhed helt ned til 60 meter.

Politiet kunne melde om, at bilisterne i morgentrafikken kørte for hurtigt og for tæt, og at nogle havde glemt at tænde baglygterne.

I løbet af kort tid skete tre harmonikasammenstød på Lillebæltsbroen og tre på Sønderjyske Motorvej omkring Haderslev.

I den største ulykke på Sønderjyske Motorvej var der involveret fem lastbiler og adskillige personbiler, oplyser politiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.