Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Trængte regioner styrer mod nye klippeskær

Det kan langt fra udelukkes, at regionerne ender med at overleve, hvis de borgerlige overtager regeringsmagten. Men det er tvivlsomt, om det bliver i den nuværende skikkelse.

Formanden for Danske regioner, Bent Hansen, glædede sig på generalforsamlingen torsdag over gode resultater på en række områder, men det skinnede også igennem, at der er en betydelig usikkerhed om regionernes fremtid.
Formanden for Danske regioner, Bent Hansen, glædede sig på generalforsamlingen torsdag over gode resultater på en række områder, men det skinnede også igennem, at der er en betydelig usikkerhed om regionernes fremtid.

Folketingsvalget venter forude, og kravet om en dødsdom over regionerne vil lyde stadig mere højlydt, hvis der kommer et regeringsskifte. Det kan dog langtfra udelukkes, at regionerne faktisk ender med at overleve. Men det er tvivlsomt, om det bliver i den nuværende skikkelse, hvor folkevalgte politikere har det direkte ansvar for at drive sundhedsvæsenet i fem regioner.

Det er de perspektiver, der tegner sig, efter at Danske Regioner torsdag holdt sin sidste generalforsamling før valget.

Som sædvanlig blev der fremlagt flere ambitiøse udspil om bl.a. øget inddragelse af patienterne og brug af gen-analyser, og formand Bent Hansen (S) glædede sig over gode resultater på en række områder.

Men det skinnede også igennem, at der er en betydelig usikkerhed om regionernes fremtid, og at verden kan se meget anderledes ud, når politikere og embedsmænd i regionerne mødes igen om et år.

Hvis SR-regeringen fortsætter, tyder alt ganske vist på, at regionerne vil køre videre, som de gør nu. Indenrigs- og økonomiminister Morten Østergaard (R) fastslog i sin tale i klare vendinger, at det er regeringens politik, at regionerne skal bestå.

Men hvis blå blok vinder, har tre af partierne – Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative – allerede bebudet, at de vil kræve regionerne nedlagt, og at det skal skrives ind i et nyt regeringsgrundlag. Der ligger desuden en »forståelse« forud for valget i 2011 mellem Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative om, at staten skal overtage ansvaret for driften af sygehusene, mens de praktiserende læger skal ind under kommunerne.

Men siden da er tvivlen om visdommen i den beslutning begyndt at sprede sig især i Venstre. I brede kredse i partiet er der en erkendelse – og en anerkendelse – af, at regionerne på lange stræk har præsteret ganske fornuftigt og har formået at løfte indsatsen for syge danskere.

Der er forholdsvis korte ventetider, i det store hele er der orden i økonomien, og der er effektiviseret på eksemplarisk vis, hvis man sammenligner regionerne med andre offentlige institutioner.

Hjælpen til hjertesyge er helt i top, og selv på kræftområdet spores der betydelige fremskridt.

Så hvorfor lukke noget, som fungerer udmærket, lyder ræsonnementet både blandt eksperter og flere Venstre-folk, der dog også hæfter sig ved, at der på nogle områder er forskel på resultaterne og ventetiderne fra region til region, ligesom samarbejdet med kommunerne og de praktiserende læger om at hjælpe ældre skrøbelige danskere på plejehjem og i hjemmeplejen fortsat halter.

Men spørgsmålet er, om det er nok til at gå efter store omvæltninger i strukturen og helt nedlægge regionerne, når der desuden er betydelig usikkerhed om, hvad der i givet fald skal sættes i stedet. De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har således hver sine, svært forenelige, ønsker i den retning, som spænder fra en model med sygehusene som selvejende institutioner og professionelle bestyrelser til en model, hvor sundhedsministeren og Folketinget har det direkte ansvar for både finansiering og drift.

Internt i Venstre er der heller ikke total enighed om, hvad der kunne erstatte regionerne. Nogle vil gå længere end andre, og flere slår syv kors for sig ved udsigten til en statslig model, hvor enhver lille sag ville havne på Folketingets og ministerens bord.

Nogle steder i de regionale luftlag giver den store uenighed forhåbninger om, at det vil blokere for forandringer og betyde, at regionerne kan fortsætte som hidtil.

Der er dog også i blå blok en vurdering af, at man næppe undgår at gøre »et eller andet«. Regionsrådsformanden i Region Syddanmark, Carl Holst (V), har i et interview i Mandag Morgen advokeret for en model i retning af den gamle HS-konstruktion, hvor indirekte valgte kommunalpolitikere fra Københavns og Frederiksberg kommuner sammen med embedsmænd fra Sundhedsministeriet i en årrække styrede sundhedsvæsenet – og lykkedes med at træffe en række svære beslutninger om f.eks. store sparerunder på Rigshospitalet og nedlæggelse af Kommunehospitalet.

Inde i overvejelserne er også, om man eventuelt skulle indskrænke antallet af regioner for at komme især Region Sjælland og Region Nordjylland, som begge er ret små og kæmper med at tiltrække personale, til undsætning. Et modargument her er dog, at de nye supersygehus-byggerier, som så småt begynder at skyde op rundt omkring i landskabet, netop er tænkt ind i en model med fem regioner.

Selv om det kommende valg handler om, hvem der skal sidde i Folketing og danne regering, kommer det også til at få afgørende betydning for regionernes fremtid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.