Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trængte familier får afslag på ansøgning om feriehjælp

Dansk Folkehjælp må give ni ud af ti ansøgere afslag på ønske om feriehjælp. Udviklingen bekymrer Børnerådet.

Det er langt fra alle børnefamilier, der kan finde plads i budgettet til at holde ferie for. Det mærker man hos Dansk Folkehjælp, der hvert år modtager et stort antal ansøgninger om feriehjælp. I år må organisationen give afslag på ni ud af ti ansøgninger. Free/Colourbox
Det er langt fra alle børnefamilier, der kan finde plads i budgettet til at holde ferie for. Det mærker man hos Dansk Folkehjælp, der hvert år modtager et stort antal ansøgninger om feriehjælp. I år må organisationen give afslag på ni ud af ti ansøgninger. Free/Colourbox

Sommerferie er lig med afslapning og fælles oplevelser med familien.

Men ikke for et stigende antal børnefamilier, der har svært ved at finde plads i budgettet til ferien.

Det resulterer i et stort antal ansøgninger til blandt andet Dansk Folkehjælp om feriehjælp.

»For hver feriebolig, vi kan stille til rådighed for en familie, står der ti ansøgere«, forklarer generalsekretær Klaus Nørlem, Dansk Folkehjælp, der er landets største formidler af feriehjælp til fattige og socialt udsatte.

Da ansøgningsfristen udløb forleden, var der kommet 5000 henvendelser fra udsatte familier, der ønsker økonomisk støtte til at holde sommerferie sammen.

Men organisationen kan kun hjælpe 10 procent af ansøgerne med et ferieophold.

Klaus Nørlem ser flere årsager til, at antallet af ansøgere til feriehjælp er steget, blandt andet indførelsen af det såkaldte kontanthjælpsloft sidste år.

»Eksempelvis kan vi se, at cirka 45 procent af ansøgerne til feriehjælp siger, at de er berørt af det nye kontanthjælpsloft,« siger han.

Også hos Dansk Røde Kors oplever man en stigende efterspørgsel fra trængte familier efter en økonomisk håndsrækning.

Jesper Bertelsen, souschef i Røde Kors' nationale afdeling, oplyser, at antallet af ansøgere til det, som organisationen kalder en »håndsrækning«, er steget fra 650 familier i 2015 til 1200 familier i 2016.

Det er familier, der på forhånd er en del af Røde Kors' familienetværk, der kan opnå denne støtte.

Midlerne kan eksempelvis bruges som tilskud til ferie eller betaling af kontingent til idrætsforeningen.

Formand for Børnerådet Per Larsen ser med bekymring på, at flere børnefamilier har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

»Der er en risiko for, at man bliver ekskluderet af fællesskabet, hvis man ikke på lige fod med de andre i klassen kan komme på ferie eller have nogle af de oplevelser, som de andre har, «siger Per Larsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.