Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Totenschlæger-mænd gik umotiveret løs på offer

29-årig mand fik behandlingskrævende skader i ansigtet efter natligt overfald i det indre København.

Bevæbnet med en såkaldt totenschlæger gik to mænd ifølge politiet natten til torsdag til angreb på en 29-årig mand i det københavnske natteliv.

Offeret blev slået i ansigtet med totenschlægeren, et slagvåben, og det gav ham så alvorlige skader, at han efterfølgende blev bragt til skadestuen til behandling. Det fortæller Youssef Lharraki, der er central efterforskningsleder hos Københavns Politi.

- Det har været behandlingskrævende, og han er blevet syet sammen. Men han er uden for livsfare, fortæller efterforskningslederen.

Politiet har vurderet sagen som så grov, at man har givet den videre til anklagemyndigheden. Det sker med henblik på at få varetægtsfængslet de to formodede gerningsmænd, som er blevet anholdt.

Ifølge Youssef Lharraki vil de to i løbet af torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Dommervagt. Her vil de blive mødt med et krav om fængsling.

Overfaldet skete på Gothersgade ved Kongens Nytorv i den centrale del af hovedstaden. Lharraki fortæller, at der inden overfaldet, som skete ved 2-tiden natten til torsdag, havde været en del ballade på stedet.

- Men den forurettede havde ikke været en del af det. Umiddelbart er det sket helt umotiveret, fortæller Youssef Lharraki.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.