Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tosprogede elever taber i karakterræset i gymnasiet

Tosprogede elever i gymnasiet får i gennemsnit karakterer, der ligger klart under de etnisk danske elevers.

I gennemsnit får tosprogede elever i gymnasierne dårligere karakterer end etnisk danske, viser tal fra Undervisningsministeriet. (Arkivfoto) Scanpix/Anders Debel Hansen
I gennemsnit får tosprogede elever i gymnasierne dårligere karakterer end etnisk danske, viser tal fra Undervisningsministeriet. (Arkivfoto) Scanpix/Anders Debel Hansen

Gymnasieelevers etniske baggrund slår markant ud, når der skal gives karakter ved eksamensbordet.

Mens etnisk danske elever på gymnasiale uddannelser i perioden 2013-2015 i gennemsnit fik en karakter på 7,0, var tallet 5,8 for elever af udenlandsk herkomst.

Det viser tal fra Undervisningsministeriet ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

Den seneste uge har der været fokus på netop gymnasieelevers baggrund, efter at Langkaer Gymnasium ved Aarhus er begyndt at opdele eleverne i klasser efter etnicitet.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College, kalder forskellen på 1,2 karakterpoint for markant og nedslående.

På trods af millioninvesteringer i blandt andet sprogstimulering af de mindste børn er der gået noget galt i børnehaverne og skolerne, konstaterer han.

- Vi kan helt ned i daginstitutionerne spore, at disse børn halter efter deres jævnaldrende, og det gab har man desværre aldrig fået lukket i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, siger han til avisen.

Professor Niels Egelund, Aarhus Universitet, står for den danske del af de såkaldte Pisa-undersøgelser. De viser, at de tosprogede børn sakker bagud i folkeskolen.

- Man skulle tro, at det kunne lykkes at rette op på de ting, når børnene ofte er født i Danmark, har gået i dansk børnehave og skole og er blevet erklæret egnet til gymnasiet, siger Niels Egelund.

- Det gør det også for nogle, ikke mindst pigerne, men som en gennemsnits-betragtning ser det ikke kønt ud.

Han foreslår, at de tosprogede elever spredes på flere folkeskoler og gymnasier, så de etnisk danske klassekammerater kan trække dem op.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.