Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Topleder i rengøringsselskab anklages for skattesnyd

Bestyrelsesmedlem solgte store aktieposter, men undlod at fortælle om det i selvangivelsen, lyder anklage.

København: En ledende person i rengøringsbranchen er blevet tiltalt for at have snydt skattevæsenet for 11 millioner kroner.

Det er anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi, som mandag har frigivet oplysninger i sagen.

Manden, der er bestyrelsesmedlem og med i ledelsen af et selskab, nægter sig skyldig - og sagen skal afgøres af Retten i Lyngby.

Tiltalen er resultat af længere tids efterforskning, og tidligere har det været fremme, at han også var sigtet for tyveri og dokumentfalsk.

Disse forhold indgår dog ikke i det anklageskrift, som er sendt til retten, og som anklagemyndigheden mandag har udleveret til Ritzau.

Det handler i stedet om skattesvig af særlig grov karakter.

I tre år beskyldes han for at have snydt de offentlige kasser for henholdsvis 3,5, 4,4 og 2,9 millioner kroner.

Mønstret var det samme år efter år, lyder påstanden.

Den 55-årige mand solgte store aktieposter i selskabet til selskabet, men salgssummen optrådte ikke på hans selvangivelse. Og det burde være sket, fordi der var tale om salg til det udstedende selskab, hævdes det.

I begyndelsen af efterforskningen besluttede en dommer at nedlægge navneforbud, men den beskyttelse er siden blevet ophævet.

I Nordsjællands Politi oplyser specialanklager Thomas Raaberg-Møller, at der endnu ikke er sat datoer på den kommende retssag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.