Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Topfigur i rengøringsselskab forlader bestyrelse efter dom

Peer Michael Krogh forlader bestyrelse efter dom for skattesvig med en bøde på 11 millioner kroner.

En 56-årig topfigur i et rengøringsselskab træder ud af bestyrelsen efter en byretsdom tirsdag for skattesvig af særlig grov karakter.

Peer Michael Krogh nægter sig skyldig og har anket dommen på to og et halvt års ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 11 millioner kroner.

Som en konsekvens af byretsdommen har en enig ejerkreds i Forenede Koncernen onsdag besluttet, at Peer Michael Krogh træder ud af koncernens bestyrelse.

- Ejerkredsen har orienteret mig om, at Michael Krogh fra dags dato udtræder af bestyrelsen som en direkte følge af dommen fra Retten i Lyngby, siger Carsten Clement, koncerndirektør i Forenede, i en meddelelse.

Peer Michael Krogh er blevet dømt for over en årrække at sælge store aktieposter til selskabet uden at opgive salgssummen til Skat.

Salgssummen skulle opgives til Skat, fordi der var tale om salg af aktier til det udstedende selskab.

Carsten Clement understreger, at skattesagen er et personligt anliggende mellem Krogh og myndighederne. Rengøringsselskabet har ikke været sigtet i sagen.

Michael Krogh ejer knap 13 procent af aktierne i Forenede Koncernen. Han mener selv, at dommen er urimelig, men træder ud af bestyrelsen for ikke at skade rengøringsselskabet, siger han:

- Derfor har jeg også anket med krav om frifindelse. Jeg er dog samtidig fuldt bevidst om, at sagen, selv om det er et anliggende mellem min person og myndighederne, kan have skadet Forenede Services omdømme.

Krogh beskyldes for i tre år at have snydt de offentlige kasser for 3,5, 4,4 og 2,9 millioner kroner. Tilsammen lige knap 11 millioner kroner.

Det har fået anklagemyndigheden til at tiltale ham for skattesvig af særlig grov karakter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.