Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Toldvæsenets skanner finder ingen skjulte rum på ubåd

Politiets ledte efter hemmelige rum på forlist ubåd, men fandt kun de hulrum, man ventede at finde.

Politiet har ikke fundet nogen hemmelige rum i ubåden Nautilus. Ubåden efterforskes som led i sagen mod Peter Madsen, der er sigtet for uagtet manddrab under skærpede omstændigheder på den svenske journalist Kim Wall.
Politiet har ikke fundet nogen hemmelige rum i ubåden Nautilus. Ubåden efterforskes som led i sagen mod Peter Madsen, der er sigtet for uagtet manddrab under skærpede omstændigheder på den svenske journalist Kim Wall.

København. Københavns Politi oplyser ifølge TV2, at der ikke er fundet hemmelige rum på ubåden "Nautilus".

Politiet har anvendt en særlig lastvognsskanner fra toldvæsenet til undersøgelsen.

Ubåden er bygget af den varetægtsfængslede opfinder Peter Madsen. Han mistænkes af politiet for at have dræbt og parteret den svenske journalist Kim Wall.

Som led i gennemgangen af ubåden har politiet lånt en lastvognsskanner fra toldvæsnet. Skanneren ville kunne afsløre, om der var skjulte hulrum i båden. Men det er der ikke.

- Der var hulrum, hvor vi ventede at finde hulrum, siger efterforskningsleder Jens Møller til TV2.

Politiet leder fortsat efter ligdele, og det tøj, som Kim Wall var iført, da hun og Peter Madsen stævnede ud i "Nautilus" fra Københavns havn om aftenen den 10. august.

Københavns Politi meddelte tirsdag i en pressemeddelelse, at man som led i efterforskningen ville skanne ubåden for skjulte rum. Men politiet sagde samtidig, at man ikke forventede, at finde sådanne rum.

Peter Madsen er fængslet på baggrund af en mistanke for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Han nægter sig skyldig i den sigtelse, ligesom han nægter sig skyldig i de øvrige sigtelser, der er rejst mod ham.

Ved grundlovsforhøret 12. august sagde dommer Kari Sørensen, at der "i hvert fald" var en begrundet mistanke om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Retten tog ikke stilling til, hvorvidt mistankegrundlaget for drabssigtelsen var opfyldt eller ej.

Det vil retten dog formentlig skulle tage stilling til senest tirsdag i næste uge. Her udløber Peter Madsens fængslingsfrist, og hvis politiet vil holde ham bag tremmer, skal retten igen godkende det.

Og siden sidste retsmøde er der sket et væsentligt gennembrud i efterforskningen. Kim Walls torso blev fundet af en cyklist ved det sydvestlige Amager den 21. august.

Dermed lå det - i modsætning til under grundlovsforhøret - fast, at Kim Wall var død.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.