Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Togtrafikken kører »som forventet« skærtorsdag

DSBs indsatte togbusser til passagerer, som skal krydse landet i påsken, kører fortsat efter planen torsdag middag, melder DSB. Fredag skal togpassagerer dog forberede sig på længere busture.

Selvom du som togpassager skal med togbus, hvis du skal fra Jylland til Sjælland eller omvendt skærtorsdag, så bliver rejsen formentligt ikke yderligere forsinket end den ekstra tid, det tager med bus i forhold til tog.

Ifølge DSBs informationschef, Tony Bispeskov, kører togbusserne, som DSB har indsat, nemlig efter planen mellem Slagelse og Fredericia.

»Jeg har lige snakket med dem på Slagelse Station, som jo er et af knudepunkterne i forhold til, at man skal skifte mellem tog og bus, og det går fint lige nu,« siger trafikinformationschefen ved middagstid torsdag.

Sporarbejdet torsdag omfatter broarbejde på strækningen mellem Korsør og Slagelse, og der kører derfor fortsat tog fra Korsør og over Fyn mod Fredericia. Passagerer, som skal på tværs af landet for eksempel fra Fredericia til Slagelse, sidder dog torsdag i en bus hele vejen, fordi det tog, der kører hen over Fyn, standser ved alle stationer. Derfor kan det betale sig rent tidsmæssigt at køre direkte med bus, forklarer Tony Bispeskov. Fredag bliver arbejdet dog endnu mere omfattende:

»I morgen (fredag, red.) bliver det en tand værre. Det bliver noget længere strækninger, vi ikke kan køre tog, for der bliver broarbejdet kombineret med noget sporarbejde og en konstruktion af en ny station på Fyn, så der er det helt fra Fredericia i Jylland til Slagelse på Sjælland, at der ingen tog kører overhovedet.«

Trafikinformationschefen opfordrer derfor passagerer til at holde sig opdateret på Rejseplanen, som bliver opdateret med det samme, hvis der opstår akutte situationer og dermed forsinkelser på tog.

»Det er ofte to oplysninger, folk er ude efter i den her situation, og det er, hvornår de kan forvente, at toget kører, og hvornår det vil være fremme ved destinationen. Og det er lige præcis de to oplysninger, at Rejseplanen har det sorte bælte i,« understreger Tony Bispeskov.

Passagerer, der rejser på tværs af landet i påsken, skal ifølge DSB frem til 6. april efter klokken 10.00 regne med en forlænget rejsetid på halvanden time grundet skiftet mellem tog og bus i Slagelse og Fredericia.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.