Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Togproblemer på Sjælland fortsætter morgenen igennem

Først kl. 10 fredag formiddag ventes togdriften genoptaget på den centrale strækning mellem Ringsted og Slagelse.

Det er ikke muligt for DSB at sige noget om, hvor store forsinkelser togproblemerne skaber i den tidlige morgentrafik fredag morgen.
Det er ikke muligt for DSB at sige noget om, hvor store forsinkelser togproblemerne skaber i den tidlige morgentrafik fredag morgen.

Senest opdateret kl. 10.15 - første tog fra Ringsted kørte ifølge DSBs hjemmeside fra Ringsted kl. 10.06 og første tog fra Slagelse vil køre kl. 10.31.

Togtrafikken over Sjælland vil fortsat være lammet hele fredag morgen og der er udsigt til store forsinkelser, hvis man skal pendle forbi strækningen mellem Ringsted og Slagelse.

Sådan lyder den nedslående melding fra DSB tidligt fredag omkring kl. 6.30.

Først kl. 10 ventes den vigtige strækning, der er en del af skinnenetværket, som kobler landsdelene sammen, at kunne åbne igen for togtrafikken. Indtil da er der indsat togbusser på strækningen.

Det oplyser DSBs pressevagt omkring kl. 6.30 til Berlingske.

Det er ikke muligt for DSB at sige noget om, hvor store forsinkelser togproblemerne skaber i den tidlige morgentrafik.

Ingen Lyntog fredag morgen

Togproblemerne er opstået torsdag eftermiddag, efter en lastbil kørte galt på Vestmotorvejen ved Slagelse og kørte ud over en bro, der løber hen over skinnerne.

Uheldet skete på et sted, hvor der er vejarbejde, og hvor den vestgående trafik bliver ført over i det østgående spor.

Lastbilchaufføren kom ikke noget til ved uheldet.

Der har siden torsdag eftermiddag derfor været indsat togbusser på strækningen mellem Ringsted og Slagelse.

Busserne kører cirka hvert 30. minut med stop i Sorø i begge retninger, oplyser DSB på sin hjemmeside.

Sidste togbus er netop kørt fra Ringsted kl. 9.45 og sidste afgang fra Slagelse bliver kl. 10.15, skriver DSB.

Samtlige lyntog mellem København H og Odense er desuden aflyst.

Lyntog kører derfor i det vestlige Danmark kun til Odense Station. Derfra kan man benytte InterCity-tog mod Sjælland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.