Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Togene trodser Kong Vinter

Selv om det flere steder både sner og fyger heftigt, skal togene nok sørge for, at folk når frem, lover DSB.

Folk, der søndag skal rejse med tog, behøver ikke frygte, at der kun er skroget tilbage af juleanden, når de når frem.

- På nuværende tidspunkt er der ikke noget, der tyder på, at vejret kommer til at drille de kunder, der rejser med tog i dag. Vi regner med, at trafikken afvikles efter køreplanen, siger DSBs trafikinformationschef, Tony Bispeskov, til Berlingske Nyhedsbureau.

- 97 ud af 100 tog kører til tiden. Dermed ligger vi oppe i den høje ende, som vi også har gjort de seneste par døgn, siger han.

Selv om DMI lover kraftige vindstød og op til 20 centimeter sne, vækker det ikke bekymring hos DSB.

- Denne vejrtype giver ikke for alvor problemer, siger Tony Bispeskov og uddyber:

- Der skal noget mere kulde til, før det begynder at bliver farligt for vores sporskifter, som specielt er dem, der kan være følsomme i vintervejret, siger han.

Medvirkende til at få togtrafikken til at glide er, at juletrafikken i år er fordelt over tre dage. Det gør det noget lettere at få togene til at køre rettidigt, understreger Tony Bispeskov.

Mens togtrafikken kører på skinner, skal man være opmærksom, hvis Storebæltsbroen skal passeres søndag eftermiddag. Her frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer på grund af den kraftige blæst. Det forventes, at advarslen ophæves klokken 18.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.