Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tog fra Sverige dropper stop ved Kastrup efter ID-kontrol

Dagligt kører Øresundstog uden om lufthavnen i Kastrup på grund af pladsmangel på sporene.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

København: Trængsel på togsporene ved Københavns Lufthavn betyder, at tog fra Sverige dagligt aflyser deres stop i Kastrup, og passagerer, der skal til lufthavnen, derfor får ekstra besvær med at komme frem.

Det skriver Jyllands-Posten.

Øresundstog fra Sverige skal ellers ifølge planen altid stoppe ved lufthavnen, men på grund af den id-kontrol, som svenskerne har indført, er der pladsmangel på Kastrup-stationen.

Derfor kører Øresundstoget i visse tilfælde uden om lufthavnsstoppet og fortsætter ind mod København.

Hvis et tog er forsinket mere end fem minutter, kører det uden om lufthavnen ifølge DSB og Banedanmarks såkaldte disponeringsplan, oplyser DSB til Jyllands-Posten.

Begrundelsen er ifølge informationschef i DSB Tony Bispeskov, at togene også bruges til de mange pendlere på Kystbanen nord for København.

- Vi vil gerne isolere forsinkelsen, for Kystbanen er "et rullende fortov", og vi risikerer, at forsinkelser spreder sig fra et tog til flere tog, forklarer Tony Bispeskov til avisen.

Hvis et tog er over ti minutter forsinket, stopper det dog i lufthavnen, men kører så ikke længere end til Københavns Hovedbanegård. Her tager et nødtog over og fragter passagerer på Kystbanen.

Der er ikke et præcist tal på, hvor mange gange toget over Øresund har droppet at stoppe i Kastrup, men "det er dagligt" ifølge Tony Bispeskov.

Cirka fire millioner svenskere flyver årligt fra lufthavnen i Kastrup. Mange folk fra Sverige arbejder desuden i lufthavnen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.