Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tønderpigen indlagt: »Jeg har det ad helvede til«

For et år siden stod den ældste pige fra Tøndersagen frem med sin gruopvækkende historie om seksuelt misbrug. I dag er hun indlagt på psykiatrisk efter gentagne forsøg på selvmord.

I foråret 2014 blev Tønderpigen tildelt en historisk stor erstatning på 300.000 kroner, efter hun i årevis blev misbrugt af sin far uden Tønder Kommune greb ind.
I foråret 2014 blev Tønderpigen tildelt en historisk stor erstatning på 300.000 kroner, efter hun i årevis blev misbrugt af sin far uden Tønder Kommune greb ind.

I 2005 ramte en gruopvækkende historie landets forsider. Historien om en bare 11-årig pige og hendes tre år yngre søstre, der i en årrække blev seksuelt misbrugt af deres far. Faren lejede tilmed døtrene ud til sex med fremmede mænd, og sagen blev kun værre af, at kommunen i årevis vidste, at noget var galt, men ikke greb ind. »Tøndersagen« er historien kendt som.

I dag, næsten ti år senere, kan man så læse i Politiken, hvor den ældste datter - under pseudonymet Nadja - er i dag. Heller ikke den historie kan betegnes som positiv.

»Lige nu ligger jeg på psykiatrisk afdeling, og jeg har det ad helvede til. Jeg har det, som om jeg ligger i respirator og bliver holdt kunstigt i live. Jeg gør kun de basale ting, trækker vejret, spiser tre gange om dagen, sover lidt. Men jeg føler ikke, at jeg lever«, fortæller Nadja til Politiken.

Ifølge Politiken har Nadja flere gange været indlagt på psykiatrisk afdeling, fordi hun gentagne gange har forsøgt at tage sit eget liv. Det er blandt andet tanken om, at hendes far snart har afsonet sin fængselsstraf på 10 år, som Nadja har det svært med. At han snart kan gå frit på gaden igen.

»Jeg synes, det er dybt forkert, at han skal ud. For han kan ikke sætte sig ind i andre menneskers følelser. Han kan ikke mærke andre mennesker. Jeg tror ikke, han har lært noget som helst, og jeg tror, han kunne finde på at gøre det igen,« fortæller hun.

Det er ikke første gang, at Nadja står frem i Politiken for at fortælle sin historie. Hun gjorde det samme for et år siden, og kort tid efter fik hun tilkendt en erstatning på 300.000 kroner, som Tønder Kommune skulle hæfte for. Hun begyndte også at læse en masse bøger om, hvad der sker med et menneske, når det bliver svigtet.

»Da det gik op for mig, hvor fucked up jeg var, og hvor mange ting jeg egentlig manglede, blev jeg rigtig bange. Eksempelvis fandt jeg ud af, at når man er barn og bliver ked af det, har man brug for at blive trøstet af sine forældre, for at man bedre kan rumme ked-af-det-heden. Så man gradvist lærer at håndtere at være ked af det,« fortæller hun:

»Det gjorde ondt indvendigt at finde ud af, at det blandt andet var det, der var galt med mig. Før tænkte jeg bare, at det var noget lort, alt det jeg havde været igennem. Men nu kom der ligesom et ekstra lag på.«

Ifølge Politiken er Nadja i dag frivilligt indlagt på psykiatrisk afdeling, mens hun kæmper for at få lyst til at leve igen. Men hun lægger ikke skjul på, at det for at sige det mildt er en meget svær opgave.

»Jeg kan bare ikke rumme sørgeligheden af alt det her. Lige siden jeg var 11 år, har jeg ønsket, at jeg kunne blive fri fra alle de seksuelle overgreb. I dag er jeg fri, men jeg føler mig stadig fanget.«

I 2006 og 2007 blev i alt 15 mænd - inklusive faren - dømt for kønslig omgang eller samleje med Tønderpigen. Pigens mor blev dømt til behandling for medvirken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.