Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tøjet på Bornholm skal vaskes som vinden blæser

Danmark skal lede verdens største forsøg med intelligent styret strømforsyning til 2.000 husstande på Bornholm. EU har netop givet 100 millioner kroner til projektet.

Hansens opvaskemaskine er fuld. Han tænder for den, men den går ikke i gang før midnat, hvor den ikke konkurrerer med ovne og kogeplader om strømmen. Uden for Hansens dør står elbilen. Den er ladet op til randen og klar til at levere dens lager af strøm tilbage til elnettet, hvis der er behov for det, og Hansen alligevel ikke skal bruge bilen. I kælderen tænder fryserens kompresssor automatisk, når strømmen er rigeligst og dermed billigst.

De næste fem år varmer Danmark op til elrevolution på Bornholm. Verdens største forsøg med intelligent styret strømforsyning skal vise, om danskerne er klar til at afgive den fulde kontrol med kontakterne i hjemmene. 2.000 husstande skal indstille sig på at bruge og aflevere strøm i et fleksibelt elforsyningssystem, hvor halvdelen af strømmen skal dækkes af vedvarende energikilder som sol, vind og biomasse.

Elsystemet tænker selv

Hidtil har store kraftværker produceret strøm, når vi skulle bruge den. For fremtiden skal vi vænne os til at bruge strømmen, når den bliver produceret. Vi skal vaske tøj, som vinden blæser, og solen skinner. Når stiv kuling og høj sol sætter gang i strømproduktionen fra vindmøller og solceller, snurrer tørretumblere, vaskemaskiner og kompressorer ude i husholdningerne. Og mens vinden lægger sig, lukkes der ned for forbruget i husstandene samtidig med, at de afgiver strøm til nettet fra solceller på taget eller batteriet i elbilen. Bornholmerne skal på én gang være forbrugere og leverandører af strøm i det fagre nye elforsyningssystem.

Forsøget på Bornholm er helt unikt, fordi man inddrager husstandene, og resultatet af projektet vil give os et godt indtryk af, hvad der skal til for at få forbrugerne med på vognen. – Lykke Friis (V), klima- og energiminister

I praksis får deltagerne i projektet installeret avancerede elmålere og smart elektronik, der følger prisen på strøm hvert femte minut. Princippet er, at husstandene i videst muligt omfang bruger strømmen, når automatikken fortæller, at den er billig.

Samtidig giver den automatiserede overvågning af elforbrug og prisniveau mulighed for at regulere produktionen af strøm. Hvis møllevingerne pisker af sted, og solen bager ned på solcelleanlæg, kan kraftvarmeværket til gengæld få besked på automatisk at skære ned på produktionen.

Samfundsbesparelse på 1,6 mia. kr.

Det på verdensplan hidtil uset omfattende forsøg med et intelligent elsystem, også kaldet »smart grid«, skal vise, om forbrugerne i den grad kan bidrage til en balanceret strømforsyning uden spidsbelastninger, at samfundet kan undgå investeringer i nye kabler og forstærkninger af det eksisterende kabelnet.

I givet fald kan samfundet spare mindst 1,6 milliarder kroner, vurderer Energinet.dk, der ejer elnettet og har taget initiativ til projektet på Bornholm.

Forskningschef Kim Behnke fra Energinet.dk siger, at deltagerne kan vælge mellem to modeller.

»De kan vælge selv at have en vis indflydelse på, hvornår der slukkes og tændes ude i husene og institutionerne, men det bliver også muligt for beboerne at sælge retten til kontrollen over elforbruget til elselskabet, der så kan tænde og slukke via fjernkontrol. I begge tilfælde er det vigtigt at understrege, at forsøget har som forudsætning, at det ikke må føre til forringelser af komforten. Det bliver altså ikke sådan, at beboerne må klapre tænder, fordi vindmøllerne ikke kører, endsige at de vil opleve sort skærm midt under straffesparkskonkurrencen i en Champions League-finale,« siger Kim Behnke.

Han tilføjer, at et af forskningsprojektets formål netop er at vise, hvilke problemer deltagerne støder på i det daglige, når de ikke længere har fuld kontrol over, hvornår der skal tændes og slukkes for elapparaterne.

Farvel til kontrollen

Netop spørgsmålet om forbrugernes vilje til at spille en ny rolle som både forbrugere og leverandører af el er emnet for et internationalt forskningsprojekt, som professor John Thøgersen fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet er involveret i.

»Smart grid betyder i princippet et afkald på kontrol over sine elapparater. Derfor er tryghed væsentlig for at motivere forbrugere til at være med på ideen med de nye elmålere. For at give tryghed skal vi sørge for, at forbrugeren har adgang til information, mulighed for kontrol og feedback. Og så skal forbrugeren selv kunne omgå kraftværkets mulighed for at slukke for et apparat,« siger John Thøgersen.

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) slår fast, at en smart styret elforsyning ikke lader sig gøre uden forbrugernes engagement.

»Hidtil har vi set forskningsprojekter om teknologien i et smart grid-system. Men forsøget på Bornholm er helt unikt, fordi man inddrager husstandene, og resultatet af projektet vil give os et godt indtryk af, hvad der skal til for at få forbrugerne med på vognen. Samtidig har jeg oprettet et smart grid-netværk, der bl.a. ser på, hvilke lovgivningsmæssige barrierer der kan være for udbredelsen og for forbrugernes medvirken til det,« siger Lykke Friis.

Tunge aktører fra ti EU-lande bidrager til det dansk ledede projekt på Bornholm.

Projektet kan bidrage til, at Danmark får en førerposition på smart grid, der optager mange lande verden over, bl.a fordi de har mål for reduktion af den CO2, der kommer fra konventionelle kraftværker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.