Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To unge mænd grinte af Julie i bikini: 55.000 har delt hendes svar til dem

Et billede af den 25-årige Julie Ransby i bikini er blevet delt 55.000 gange på Facebook med en rasende tekst.

Julie Ransby er blevet rasende, efter hun er blevet bagtalt af to mænd, fordi hun solbadede i bikini og fik hårde ord med på vejen.
Julie Ransby er blevet rasende, efter hun er blevet bagtalt af to mænd, fordi hun solbadede i bikini og fik hårde ord med på vejen.

Her beskriver den unge kvinde fra Esbjerg, hvordan hun var udsat for en ubehagelig episode, da hun solede sig i sin gård med høretelefoner på, så to unge mænd troede, at hun ikke kunne høre, hvad de sagde.

»De er tydeligvis ikke klar over, at jeg kan høre dem: "jeg forstår ikke hvordan man kan få sig selv til at tage en bikini på, når man ser ud som hende der gør". "Nej det er fandme ikke lækkert". De griner og går, og jeg når derfor ikke at flejne ud på dem. Så nu skriver jeg her, i håb om at det her når frem til de pågældende,« skriver hun

Julie Ransby har også postet et billede, der viser, at hun måske ikke vejer 60 kilo, men at hun er en sund og smuk ung kvinde.

BT har været i kontakt med Julie, som har givet tilladelse til, at vi bringer billedet, men endnu ikke har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer.

Hun mener ikke, en vægt på over 60 kilo bør afskrække nogen fra at tage bikini på.

»Nu skal i høre her venner!! Kvinder har hofter, bryster, lår og arme, også selvom de ikke vejer 60 kilo. Der er bare mere af det!! Det er fuldstændig helt og aldeles normalt og naturligt, at tage en bikini på når det er 26 grader varmt.«

Hun mener, at man har et forskruet kropsideal, hvis man mener, at det kun er åleslanke kvinder, der må ligge i bikini.

»Det er skræmmende, at nogle mænd (og kvinder) har så fordrejede syn på, hvornår en kvinde kan tage en bikini på, og hvornår hun ikke kan. En bikinikrop er, af en eller anden grund, blevet noget man kun har, hvis man er trimmet og stram over det hele! Men nu skal jeg fortælle jer en ting!! Hvis jeg har lyst til at tage bikini på, og flashe mine store lår, mormorarme og muffinmave, så skal i, og ingen andre fortælle mig at jeg ikke kan.«

Ud over at opslaget er delt et hav af gange, har det også medført mere end 8.000 kommentarer fra Facebook-brugere.

Det vælter ind med positive tilkendegivelser fra hele Danmark.

»Du er smuk, jeg har en endnu mere "løs" krop hvis man kan sige sådan, og der er ingen, der skal bestemme, om jeg har eller ikke har krop til en bikini,« skriver Ea Klausen.

Og Karin Franck tilslutter sig.

»Uanset hvordan man ser ud, så er der en, som synes, man er super lækker. Jeg har til gården og gaden, og min mand elsker alle mine kilo. Som du selv skriver, så er ideal billedet af kroppen helt ude af proportioner,« skriver hun.

Nu håber Julie bare, at opslaget når ud til de to unge mænd, der gjorde sig lystige på hendes bekostning.

»Nuvel, det er da iorden at alle ikke tænder på det samme, men ligefrem at give udtryk for at man ikke kan tage en bikini på med mindre man ligner Jessica Alba, er satme at stramme den! SÅ!! Bare for provokationens skyld får i her et billede af mig i bikini ☺️
Må meget gerne deles, både så det når frem til de to unge, meget uvidende, mænd. Men også så andre kvinder kan se, at det er helt okay at tage en bikini på, og være stolt af det man har!« slutter hendes opslag.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.