Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To teenagere er fængslet efter knivstik ved fest i Hellerup

En 22-årig mand blev natten til lørdag stukket i brystet ved en fest. To unge har meldt sig selv til politiet.

Efter knivstikkeriet eftersøgte politiet en 17-årig dreng, og lørdag eftermiddag meldte han sig selv til politiet. Der er tale om en dreng, der bor i København. 
Efter knivstikkeriet eftersøgte politiet en 17-årig dreng, og lørdag eftermiddag meldte han sig selv til politiet. Der er tale om en dreng, der bor i København. 

To mænd er blevet sigtet for drabsforsøg, og de er blevet varetægtsfængslet efter et knivstikkeri natten til lørdag ved en privat fest i Hellerup, oplyser vagtchef Palle Jørgensen, Nordsjællands Politi.

De to unge har meldt sig selv til politiet.

Ved festen blev en 22-årig mand stukket i brystet, da der opstod klammeri.

Hans tilstand var i en periode kritisk, fordi hans ene lunge klappede sammen.

Han blev behandlet for sine skader på Rigshospitalet i København, og lørdag morgen var hans tilstand stabil.

Efter knivstikkeriet eftersøgte politiet en 17-årig dreng, og lørdag eftermiddag meldte han sig selv til politiet. Der er tale om en dreng, der bor i København.

Han mødte lørdag eftermiddag op hos politiet på Københavns Hovedbanegård.

Forinden havde politifolk fra politikredsene København og Midt- og Vestsjælland været på flere adresser for at lede efter ham.

»Derefter valgte han altså at melde sig selv,« sagde vagtchef Søren Bjørnestad, Nordsjællands Politi.

Politiet har også ledt efter en mulig medgerningsmand, og søndag ringede en advokat på vegne af en 19-årig mand, der gerne ville forklare sig til politiet.

Der er tale om en ung mand fra Københavnsområdet, oplyser Palle Jørgensen.

De to unge er begge blevet sigtet for drabsforsøg, og de blev søndag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Hillerød.

Her fandt en dommer mistanken mod dem tilstrækkeligt begrundet til at varetægtsfængsle dem frem til 4. december. Den 17-årige skal på grund af sin unge alder tilbringe tiden på en institution.

Der er ikke oplysninger om, hvordan de forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.