Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To skud mod ungdomsklub i København skræmmer de unge

Velbesøgt klub for unge i Tingbjerg vil åbne igen så hurtigt som muligt, siger leder. Ansatte får krisehjælp.

Der var mellem 10 og 15 unge til stede i en københavnsk ungdomsklub, da en ukendt gerningsmand tirsdag aften affyrede to skud mod stedet.

- De var rigtig bange, fortæller Jan Philipsen, der er leder af Ungehuset Gavlhuset i Tingbjerg.

I forsøget på at komme væk fra den faretruende situation, brød de en dør op.

Skuddene faldt lidt efter klokken 20 på Langhusvej. Og de kom helt uden et varsel.

- Der var fuldstændig roligt og rart, men pludselig blev der skudt, siger institutionslederen.

Klubben, der er beregnet for unge mellem 16 og 23 år, er normalt velbesøgt.

Ud på aftenen plejer 30-40 at dukke op. Og i weekender er der nogle gange op til 70, fortæller Jan Philipsen.

Men onsdag aften holder klubben lukket. De ansatte skal have krisehjælp i form af samtale med en psykolog.

- Vi åbner så hurtigt som muligt igen, siger Jan Philipsen, der ikke kender til baggrunden for skuddene.

Kun et par timer senere tirsdag aften blev der affyret skud få kilometer fra Tingbjerg.

I Perikumhaven i Herlev blev en 23-årig mand ramt af flere skud i overkroppen, da han befandt sig foran den opgang, hvor han bor.

Da betjente og ambulance nåede frem, lå offeret i lejligheden. Han blev behandlet på Rigshospitalet.

Umiddelbart har politiet ikke kunnet sige, om skyderiet har noget med et bandeopgør at gøre - men ordensmagten har bekræftet, at man kender offeret fra tidligere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.