Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To sigtet: Punkterede med 158 stjålne paller i lasten

To mænd er sigtet for at fragte 158 stjålne paller i en varebil, som de stjal et nyt dæk til i Herning.

En punktering førte tirsdag aften til anholdelsen af to mænd på 23 og 36 år, som nu er sigtet for at stjæle bildæk og en last fuld af paller.

Det skriver Herning Folkeblad onsdag.

Politiet fik tirsdag aften en anmeldelse om et mistænkeligt forhold ved Lollandsvej i Herning. Da betjentene ankom til stedet, mødte de to mænd, som var ved at skifte et dæk på deres Peugot varebil.

Ved et mærkeligt sammentræf var bilen punkteret lige ude foran Peugot-forhandleren i Herning. Ifølge politiet udnyttede mændene situationen ved at stjæle et dæk fra forhandleren til deres egen punkterede bil.

Men dæktyveriet førte til, at politipatruljen også ville vide, hvad der befandt sig i varerummet.

Her fandt betjentene 158 paller, som politiet mistænker mændene for at have stjålet. Den 36-årige mand, som er fra Vejle, har ifølge politiet nemlig tidligere forsøgt at stjæle paller fra en Netto-forretning.

Senere viste det sig, at de 158 paller rigtigt nok manglede på en adresse i Odder i Østjylland.

Begge mænd skal ifølge Herning Folkeblad fremstilles i grundlovsforhør onsdag eftermiddag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.