Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To restaurantejere er sigtet for menneskehandel: Udnyttede udlændinge til tvangsarbejde

Et ukendt antal udlændinge er blevet udnyttet til tvangsarbejde på flere restauranter, mener politiet.

Arkivfoto. Et ukendt antal udlændinge er blevet udnyttet til tvangsarbejde på flere restauranter, mener politiet.
Arkivfoto. Et ukendt antal udlændinge er blevet udnyttet til tvangsarbejde på flere restauranter, mener politiet.

To personer, der ejer fem restauranter i Jylland og på Sjælland, er blevet anholdt og sigtet for en paragraf om menneskehandel.

De har ifølge sigtelsen udnyttet udenlandske statsborgere til tvangsarbejde.

Anholdelsen af de to personer var led i en større europæisk aktion mod menneskehandel. Den var koordineret af Europol, og i Danmark var blandt andet fem politikredse, Skat og Center Mod Menneskehandel med i indsatsen.

Leder af aktionen vicepolitiinspektør Jan Schmidt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at begge personer er anholdt på Sjælland.

»Jeg er meget tilfreds med vores indsats i dag. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at sætte fokus på menneskehandel og tvangsarbejde, så vi sender et signal til bagmændene om, at det ikke er acceptabelt,« siger han.

»De anholdte har beskæftiget nogle udenlandske statsborgere, og der har man retsstridigt udnyttet en vildfarelse om arbejdets omfang og aflønning,« siger Jan Schmidt.

Det betyder, at de to anholdte har gjort brug af tvangsarbejde.

Jan Schmidt kan ikke gå dybere ind i sagen, da sagen skal efterforskes yderligere. Politiet har »en del materiale« at gå videre med.

Det er derfor ikke muligt at få at vide, hvor mange mennesker der skulle være blevet udnyttet.

»Vi ved, at der er nogle stykker. Vi ved også, hvor de pågældende personer kommer fra, men det vil jeg heller ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt,« siger Jan Schmidt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.